Spring til indhold

Harald Grenske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Grenske
Født952 Rediger på Wikidata
Tønsberg Kommune, Norge Rediger på Wikidata
Død995 Rediger på Wikidata
Sverige Rediger på Wikidata
DødsårsagPåsat brand Rediger på Wikidata
FarGudrød Bjørnsson Rediger på Wikidata
MorCecilie (?)[1] Rediger på Wikidata
ÆgtefælleÅsta Gudbrandsdatter Rediger på Wikidata
BarnOlav den Hellige Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKonge Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Grenske (10. århundrede) var en småkonge i Vestfold i Norge.[2]

Harald Grenske var søn af Gudrød Bjørnsson. Gudrød hævdes at have været barnebarn af Harald Hårfager og konge af Vestfold. Haralds tilnavn Grenske skyldes, at han blev opfostret i distriktet Grenland, Norge. Da Harald kun var 11 år gammel, blev hans far dræbt af sønnerne af Gunnhild Gormsdóttir (dvs. Harald Gråfeld og hans brødre). Harald flygtede til Oppland og derfra til Sverige, hvor han opholdt sig hos den magtfulde stormand Skagul Toste. De drog på vikingetogter sammen, hovedsageligt inden for områderne omkring Østersøen.

Efter at Gunnhilds sønner var blevet fordrevet, sluttede Harald Grenske sig til Haakon Sigurdsson, som regerede Norge som vasal under den danske konge Harald Blåtand. Harald blev konge af Vestfold og Agder. Han giftede sig med Åsta, datter af Gudbrand Kula.

Harald forlod senere Åsta for at bejle til Sigrid Storråde, datter af Skagul Toste. Hun var den velhavende enke efter Erik Sejrsæl og ejede flere gårde i Svithjod. Sigrid fandt ham for påtrængende i sine tilnærmelser. Hun lod ham brænde ihjel inde i en stor hal efter et gilde for at afskrække andre bejlere. Harald døde sammen med en anden bejler, Vissevald (Wsevolod) fra Gardarige (Novgorod).

Haralds enke, Åsta, fødte kort efter en søn, Olav Haraldsson, senere konge af Norge og nationens helgen. Åsta giftede sig senere igen med Sigurd Syr, konge af Ringerike.[3]

Ingen samtidige kilder nævner noget om Harald, og sagaerne omtaler ham kun i forbindelse med Sankt Olavs historie. Ifølge Snorri Sturluson i Olav Tryggvasons saga var han konge af Vingulmark, Vestfold og Agder. Nyere forskning har sat spørgsmålstegn ved Haralds historicitet.

  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. "Harald Grenske (Family Links)". Arkiveret fra originalen 2010-10-31. Hentet 2010-06-02.
  3. Harald Grenske – utdypning (Store norske leksikon)