Kirurgi
_(Öl_auf_Nessel_1973).jpg)
Kirurgi (fra græsk χειρουργική, cheirurgiké, hvor cheir betyder hånd; ordet betyder altså egentlig "arbejde med hånden") er behandling af sygelige tilstande, sygdomme, skader og medfødte misdannelser ved operative indgreb. Behandlingen kan foretages med hånden alene eller med instrumenter (operationer) og kan foregå enten ublodigt eller blodigt.[1] I praksis udføres kirurgi primært af læger, tandlæger og dyrlæger.
Som lægeligt speciale omfatter kirurgi undersøgelse, behandling og kontrol af de tilstande, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Inden for faget findes der flere overordnede kirurgiske specialer, herunder karkirurgi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi og urologi. Dertil kommer selve grundspecialet kirurgi, der specifikt rummer fagområderne øvre gastrointestinal kirurgi, kolorektal kirurgi, endokrin kirurgi, mammakirurgi og børnekirurgi.[1]
Herudover findes specialet ortopædisk kirurgi, som varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og rygsøjlen (columna). Dette indbefatter behandlingen af den svært tilskadekomne patient samt håndteringen af medfødte, traumatologiske, udviklingsbetingede, degenerative, infektiøse og neoplastiske lidelser i selve bevægeapparatet. Inden for den ortopædiske kirurgi er der sket en betydelig subspecialisering med dannelse af ni specifikke fagområder: håndkirurgi, børneortopædi, skulder- og albuekirurgi, rygkirurgi, idrætstraumatologi, knæ- og hoftealloplastik, traumatologi, tumorkirurgi (herunder amputations- og infektionskirurgi) og endelig fod- og ankelkirurgi.[1]
Kirurgiske specialer
[redigér | rediger kildetekst]
- Neurokirurgi (operation af hjerne og rygmarv)
- Plastik- og rekonstruktionskirurgi (se artikel)
- Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals)
- Oftalmologi (øjenkirurgi)
- Parenchymkirurgi (mave- og tarmsystem og bugens organer)
- Ortopædkirurgi (se artikel)
- Thoraxkirurgi (lunger og hjerte)
- Gynækologi-obstetrik (kvindens indre kønsorganer samt fødselshjælp)
- Urologi (urinorganer samt mandlige kønsorganer).
Endvidere findes der speciallæger i kirurgi (uddannelsen er afskaffet i erkendelse af, at ingen læge realistisk kan kalde sig almenkirurg. Parenchymkirurgien (mave-tarm kirurgi) kaldes stadig "kirurgi", selv om betegnelsen kan give indtryk af, at der er tale om almenkirurgi.
Der findes underspecialer som børnekirurgi, håndkirurgi, transplantationskirurgi, replantationskirurgi eller mikrokirurgi. Det er meget lange uddannelser, og der er meget få specialister i Danmark.
Ingen øjenlæger, øre-næse-halslæger, ortopædkirurger eller andre specialister mangler uddannelse i deres områdes kirurgiske behandlingsmetoder. De kaldes efter endt videreuddannelse speciallæge i x-kirurgi. Den samlede uddannelse til læge og speciallæge tager i Danmark mindst 12 år.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kirurgi kendes fra forhistorisk tid med benamputation for 31.000 år siden på Borneo.[2] Et fund fra yngre stenalder ved Paris viser armamputation.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "Kirurgi". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 405-406. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
- ↑ McKenzie Prillaman (7. september 2022). "Prehistoric child's amputation is oldest surgery of its kind". Nature (engelsk). 609 (7927): 453-454. Bibcode:2022Natur.609..453P. doi:10.1038/D41586-022-02849-8. ISSN 1476-4687. PMID 36071235. Wikidata Q113850382.
- ↑ Cecile Buquet-Marcon; Charlier Philippe; Samzun Anaick (30. oktober 2007). "The oldest amputation on a Neolithic human skeleton in France". Nature Precedings (engelsk). doi:10.1038/NPRE.2007.1278.1. ISSN 1756-0357. Wikidata Q113850423.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
