Kongelig resolution
Kongelig resolution er en formel beslutning truffet af regenten på grundlag af en ministeriel forestilling. I moderne dansk statsret anvendes betegnelsen navnlig om regentens beslutning om ministrenes antal og ressortområder efter statsministerens indstilling, jf. Grundlovens § 14; beslutningen træffes formelt af regenten, men indstilles og bestemmes reelt af statsministeren.[1][2]
Ordet resolution kommer via fransk af latin: resolutio, "opløsning" eller "udredning", og resolvere betyder at fatte en beslutning eller træffe en afgørelse. I almindelig sprogbrug betegner en resolution således en afgørelse eller beslutning.[3][4]
Form og juridisk anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]En resolution er en beslutning, der træffes på embeds vegne, og den kan undertiden meddeles uformelt ved en påtegning med initialer og dato eller mundtligt. I teknisk juridisk betydning anvendes betegnelsen om afgørelser truffet af kongen, ministerierne eller andre offentlige myndigheder i sager om blandt andet ansøgninger, forespørgsler og klager. Eksempler herpå er resolutioner i stempel- og skattesager samt sager om underholdningsbidrag.[1][5]
Betegnelsen har desuden været anvendt om regeringsmyndigheders og lavere myndigheders beslutninger i forvaltningssager og i visse tilfælde om retsafgørelser ved siden af betegnelser som dom, kendelse og beslutning. Navnlig kan en resolution være en domstols eller en dertil bemyndiget dommers beslutning om, at en ansøgning skal meddeles en anden part, at den ikke kan tages under behandling, eller en anden afgørelse, der påtegnes et indgivet dokument. Om betegnelsen resolution er den rette for en bestemt afgørelse, beror imidlertid på praksis, som ikke har været entydig på dette område.[4]
Kongelig resolution
[redigér | rediger kildetekst]En kongelig resolution fremkommer ved, at en minister afgiver en formel forestilling, det vil sige en indstilling til regenten, som påtegnes med eksempelvis ordene "Indstillingen bifaldes", dateres og underskrives af kongen. Udtrykket forestilling stammer fra enevælden. Efter at forestillingen er forsynet med kongelig resolution, sendes den tilbage til det pågældende ministerium, hvor den indbindes i en forestillingsprotokol og ordnes efter resolutionens dato.[1]
En forestilling er næsten altid ledsaget af et dokument, som ligeledes skal underskrives af regenten, eksempelvis en lov, en udnævnelse eller en benådning. Regenten underskriver dermed både forestillingen og det ledsagende dokument. Ministeren kontrasignerer normalt kun det ledsagende dokument, men ved love tillige selve resolutionen.[1]
Under enevælden indeholdt kongelige resolutioner, ligesom reskripter, undertiden egentligt lovstof og havde lovkraft. Dette er ikke længere tilfældet. Størstedelen af den offentlige administrations befalinger meddeles i stedet ved ministerielle skrivelser, mens kongelige resolutioner fortrinsvis anvendes i vigtigere sager efter en forudgående formel forestilling fra det pågældende ministerium.[5]
Regeringsdannelse og ressortfordeling
[redigér | rediger kildetekst]Inden for den danske centraladministration betegnes den til enhver tid gældende kongelige resolution om udnævnelsen af et nyt ministerium i forbindelse med en regeringsdannelse som "den kongelige resolution". Når en regering afgår, og en ny tiltræder, opregner resolutionen de afgående og tiltrædende ministre og fastlægger samtidig ændringer i ministeriernes ressortområder, betegnelser og porteføljer. Disse ressortændringer kan indebære ændrede politiske prioriteringer og signaler og kan føre til oprettelse, nedlæggelse eller sammenlægning af ministerier med omfattende følger på tværs af den offentlige forvaltning. Økonomistyrelsen har udarbejdet en detaljeret vejledning om de administrative følger af offentliggørelsen af en sådan resolution.[6][7]
Den nugældende kongelige resolution om Regeringen Mette Frederiksen III er Kongelig resolution af 3. juni 2026, givet og underskrevet af Frederik 10. på Amalienborg.[8]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 201. Hentet 2026-07-12 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
- ↑ Smith Knudsen Advokatfirma. "Kongelig resolution". Smith Knudsen Advokatfirma. Hentet 2. august 2026.
- ↑ Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Resolution". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 3769.
- 1 2 Kallenberg, Ernst Anton (1915). "Resolution, 2.". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 22 (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 1465.
- 1 2 Jørgensen, Poul Johannes (1926). "Resolution". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 20 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 32.
- ↑ Nedergaard, Peter (18. juli 2019). "Hvad vil regeringen ifølge den kongelige resolution?". Kristeligt Dagblad. s. 3. Hentet 2. august 2026.
- ↑ Økonomistyrelsen. "Ressort- og organisationsomlægninger". Økonomistyrelsen. Finansministeriet. Hentet 2. august 2026.
- ↑ "Statsministeriets forestilling om udnævnelse af et nyt ministerium" (PDF). Statsministeriet. 3. juni 2026. Hentet 2. august 2026.
