Skoldkopper
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Skoldkopper Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Skoldkopper |
| Medicinsk fagområde | pædiatri, infektionsmedicin  |
| SKS | DB01 |
| ICD-10 | B01 |
| DiseasesDB | 29118 |
| MedlinePlus | 001592 |
| ICD-9-CM | 052, 052.9 |
| Patientplus | chickenpox-pro |
| MeSH | D002644 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
| Human herpesvirus 3 | |
|---|---|
Barn med skoldkopper | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Vira (Virus) |
| (urangeret) | Gruppe I (dsDNA) |
| Familie | Herpesviridae |
| Slægt | Varicellovirus |
| Art | human herpesvirus 3 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Skoldkopper[a] (medicinsk betegnet varicella, tidligere kendt som skålkopper) er en meget smitsom, men overvejende godartet børnesygdom, der forårsages af varicella-zoster virus (VZV), hvilket er et herpesvirus (HHV 3) tæt relateret til lidelsen herpes zoster.[1][2] Sygdommen rammer stort set kun børn, og over 90 procent har haft den, inden de fylder 10 år. Inkubationstiden strækker sig fra en til tre uger og er oftest omkring 14 dage. Smitte sker primært ved direkte kontakt med væsken fra bristede vesikler, men sygdommen er tillige luftbåren og kan spredes ved dråbeinfektion. En inficeret person udgør en smitterisiko for andre, indtil alle blærer på kroppen har dannet sårskorpe.[2]
Sygdommen kan starte ganske uden særlige initialsymptomer, men kan omvendt også indledes med let feber, hoste og eventuel hovedpine. Feberen er oftest beskeden og udvikler sig proportionalt med antallet af hudelementer. Efter to til fem dage fremkommer et karakteristisk, rødt og meget kløende udslæt, som typisk starter i ansigtet og på selve kroppen, hvorefter det breder sig til hårbunden, ekstremiteterne og eventuelt til slimhinderne i munden samt på genitalia. Udslættets omfang varierer betydeligt fra blot nogle få pletter til flere hundrede elementer, der kan dække det meste af kroppen. Udslættet udvikler sig i stadier: Det starter som let kløende, røde pletter, der bliver til papler, hvorefter de omdannes til aflange, væskefyldte blærer (vesikler) omgivet af en rød rand (halo), om end ikke alle elementer når vesikelstadiet. Efter et par timer til få dage synker vesiklen ind i midten, brister, tørrer ind og danner sårskorpe. Udslættet fremkommer typisk i en til tre bølger (eller tempi) over en periode på tre til seks dage, hvilket resulterer i, at man i samme hudregion kan iagttage både pletter, papler, vesikler og skorper på samme tid.
Sygdomsforløbet varer normalt 7 til 10 dage, og den generelle prognose er særdeles god, idet forløbet oftest er fredeligt og efterlader den smittede med livslang immunitet. Når skorperne afstødes, efterlader de normalt ikke ar, men hvis der kradses hul på blærerne, kan der opstå infektion i hudelementerne, hvilket kan medføre blivende ardannelse.[2] Behandlingen retter sig derfor udelukkende mod at lindre kløen og forhindre sekundær infektion. Dette kan opnås ved at iføre sig løst tøj, benytte kolde omslag samt anvende salve, typisk zinksalve.
Komplikationer i forbindelse med skoldkopper er sjældne hos børn, men for børn med alvorlige grundlidelser, såsom leukæmi, kan sygdommen tage et fulminant forløb. I sådanne særlige tilfælde kan medicinsk behandling med det antivirale middel acyklovir og immunglobulin være indiceret. Får en voksen person sygdommen for første gang, vil hudelementerne typisk klø mere end hos børn, og der kan tilstøde alvorlige komplikationer som varicelpneumoni.[2] I meget sjældne tilfælde kan der optræde hjernebetændelse eller en blodprop i hjernen som direkte følge af infektionen. For gravide kvinder, der ikke tidligere i livet har haft skoldkopper, medfører smitte desuden en alvorlig risiko for fosterskader.
Skoldkopper kan forebygges effektivt med en varicelvaccine. Da sygdommen imidlertid oftest forløber mildt og sikrer livslang immunitet, har de fleste lande, herunder Danmark, valgt at udelade vaccinen fra deres generelle børnevaccinationsprogrammer. I det danske sundhedssystem tilbydes og anvendes vaccinen primært til VZV-negative personer med særlig stor risiko, hvilket omfatter immundefekte eller immunsupprimerede børn (for eksempel patienter med leukæmi eller forud for en organtransplantation) samt til gravide, der ikke var smittet i barndommen.[2]
Selvom en overstået infektion giver fremtidig immunitet over for selve skoldkoppesygdommen, elimineres varicella-zoster virusset ikke fuldstændigt, men bevares i en dvaletilstand (latent) i kroppen resten af livet. Hos de fleste vil virusset permanent blive holdt nede af immunforsvaret, men i visse tilfælde, især hvor immunforsvaret er svækket, kan det formå at bryde ud mange år senere i form af sygdommen helvedesild.
Vaccination
[redigér | rediger kildetekst]Skoldkoppevaccinen er en levende (svækket) virus til at beskytte mod virussygdom almindeligvis kendt som skoldkopper forårsaget af varicella zoster virus (VZV). Den varicella vaccine er markedsført som VARIVAX i af Merck og som Varilrix af GlaxoSmithKline. En anden vaccine, der er kendt som Zostavax er en større end normal dosis VARIVAX og anvendes i ældre voksne for at reducere risikoen for helvedesild (også kaldet herpes zoster) og postherpetisk neuralgi, som er forårsaget af den samme virus. Vaccinen er på verdenssundhedsorganisationens (WHO) liste over essentielle lægemidler, nødvendig i et sundhedssystem.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Navnet kommer af, at udslættene kan se ud som sporene efter skoldning.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Gershon A. (2008). "Varicella-zoster virus infections". Pediatrics in Review. 29 (1): 5-11. doi:10.1542/pir.29-1-5. Citeret i Lægehåndbogen.
{{cite journal}}: Ekstern henvisning i|postscript= - 1 2 3 4 5 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "Varicella". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 840-41. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
- www.news-medical.net: What-is-Chickenpox Arkiveret 13. januar 2022 hos Wayback Machine Hentet 2. januar 2012
 | Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter. |
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
