jQuery Back To Top Button by CodexWorld

Stationer
Billeder
Videoer
Lydklip

Opdateret
Der arbejdes på
Lyd og videomedier søges
Senest tilføjet på Dansk Radio
Informationer, rettelser, én god historie eller materiale som omhandler emnet radio - enten om radioer der er listet her på siden, eller nye stationer, modtages meget gerne. Send en mail med info om, hvad du evt. har liggende til: info@danskradio.dk
Radio Hundested

De danske lokalradioer brød landets radiomonopolet i 1983 og Danmarks Radio fik derefter hård konkurrence i æteren, efter at have sendt alene siden 1925 - det var dengang det startede som Statsradiofonien.

Det er hovedsageligt historien om alle de lokale radiostationer, som er at finde her på Dansk Radio.
Kom med tilbage i tiden. Søg og find billeder, logoer, videoer, jingler og lydklip - måske fra din yndlingsradiostation eller bare den radiosender, du altid lyttede til.
Dansk Radio er et elektronisk opslagsværk, der fortæller historien om 100-års radiofoni, i den danske æter.
Radiosiden er også en hyldest, til alle mange radiopionerer, der har været ansat, eller arbejdet frivilligt, på en af de mange radiostationer, der har sendt rundt i landet.

Velkommen rundt på frekvenserne!

I arkivet på redaktionen, ligger der materiale fra mere end 80 radiostationer, som løbende vil blive lagt op.
Dansk fra udlandet
Et af de første danske radioprogrammer som kom fra udlandet, har sat sig historisk fast i erindringen, især hos dem som lyttede til radio under 2. Verdenskrig og tyskernes besættelse af Danmark (1940-1945). "Her er London - Her er London, BBC sender til Danmark", lød det ud af tragthøjtaleren i mange stuer om aftenen kl. 20.30, når den rumpeformede antenne var drejet ind, på den bedste modtagelse fra BBC i London.

Radioen var under krigen den eneste informationskilde, udover de aviser der udkom under censur. Statsradiofonien, som havde én radiokanal, var også underlagt tysk censur og hvis der skulle høres andet på radiomodtageren, kunne der f.eks. høres musikprogrammer fra den kraftige sender fra Tyskland "Königs Wusterhausen". Der var indskrevet i den tyske lov, at der skulle sendes programmer til alle nabolande. Efter krigen blev der åbnet flere danske programmer og der kunne høres kristne udsendelser fra Norea Radio, mens de fleste stationer sendte propaganda og de socialistiske staters ideer og drømme blev realiseret, som f.eks. fra Moskva og Berlin, modsat fra Deutschlandfunk (DLF), der kunne fortælle borgere i Østtyskland om hvordan de vestlige lande så på situationen.
Klistermærker
Dansk Radio har en YouTube-kanal med mere end 220 videoer, og der kommer løbende flere på.
Der er både klip og udsendelser om og fra lokalradioer og lokal-tv. Dansk Radio Video

Find her alle radiostationerne der sendte hjem til Danmark
eller til danskere i udlandet
Audioplayeren er på de fleste sider.
Hvor lydklippene er lange, kan der vælges - Åbn i ny fane, så man kan gå videre til de andre sider og stadig lytte med.
Der er en komplet frekvensoversigt på Dansk Radio med FM, AM og DAB+ frekvenser samt links til netradioer.
Oversigten med TV-MUX kanaler giver en samlet oversigt over DVB-T2-kanalerne fra landets sendemaster.

Dansk Radio har af en klistermærkesamler fra Storkøbenhavn, fået mulighed for at gennemse og indscanne over 200 klistermærker fra 1970'erne og frem.
Mange af dem vil indgå på radiosiderne, imens mange kommer i arkivet.
Se løbende herunder, ét udvalg af de mange - sjove, flotte og for nogle et gensyn med mærker fra DR og lokalradio- og tv.
Kassettebånd, spolebånd, DAT, MiniDisc, videobånd og andre medier med optagelser, produktioner og jingler fra danske radiostationer, lånes/modtages gerne af Dansk Radio for digital lydbehandling. Lyd og video materialet, bliver lagt ind på siderne.
Så smid ikke ud, og skriv gerne en mail med hvad du har liggende!
Alle gængse mediertyper overspilles hos Billed & Lyd i Odense, som er en del af Dansk Radio.
For overspilning kontakt mr@billedoglyd.dk eller ring/SMS 23639334.
Båndcentralen for Nærradioer i Danmark fungerede som et båndbibliotek og distributionsnetværk for lokal- og nærradioerne i årene 1985 til midt i 1990'erne. De første udsendelser i arkivet er fra 1983, det år de første radiostationer fik sendetilladelse i en forsøgsordning på tre år.
Fra Båndcentralen blev der distribueret en bred vifte af programmer produceret på en af de mange lokale radiostationer der skød op rundt om i hele landet. De store lokalradioer med mange frivillige og ansatte havde kapaciteten og muligheden for at producere indhold til organisationen. Herfra blev udsendelser fra arkivet lånt ud til de lokalradioer, der evt. var for små og ofte havde begrænsede ressourcer til selv at producere indhold. Båndcentralen blev drevet af brødrene Mogens og Claus Brauer i Vanløse.

Båndcentralen var en del af den 'guldalder' for lokalradio i Danmark, hvor ildsjæle og foreninger prægede æteren.
Før internettet og digitale filoverførsler, var den fysiske distribution af bånd den eneste praktiske måde at dele programmer på tværs af landet.

Dansk Radio har fået adgang til lydarkivet som udgør en vigtig dokumentation af dansk mediehistorie. 
> Historien om Båndcentralen
> Lydarkiv
RadioNyt