Bertha Wegmann

Wegmann kom i 1852 som femårig med sin familie til København fra Schweiz. Hun tegnede og ville gerne uddanne sig som kunstner, og hendes far sendte hende i 1862 til privatundervisning hos bl.a. F.C. Lund. For at kunne videreuddanne sig måtte hun rejse, da der i denne periode ikke var mange muligheder for en kunstner, der var kvinde, i Københavns kunstmiljø.

Med økonomisk støtte fra familien Melchior rejste Bertha Wegmann til München i 1867. Her fortsatte hun studierne som billedkunstner og fik privat undervisning.

I 1871 mødte hun den svenske billedkunstner Jeanna Bauck (1840-1926) og de indledte et livslangt nært venskab, malede hinanden i en række venskabsbilleder og skabte sammen et kunstnerfællesskab, hvor de også underviste andre kvinder.

Bertha Wegmann har malet mange forskellige typer billeder: landskaber, opstillinger, genremalerier, interiører, blomster- og situationsbilleder. Hun er især kendt for sine portrætter og var særdeles anerkendt og eftertragtet som portrætmaler i sin samtid.

Hun danner sin egen stil med impressionistiske, realistiske og symbolistiske træk og sagde selv: "Jeg har altid holdt mig til det, der var mit eget" (I interview i Kvinden og Hjemmet fra 1917).

I 1879 rejste Wegmann med Bauck til Paris, hvor de bosatte sig en årrække. Her fik Wegmann undervisning af bl.a. Léon Bonnat, og hun udstillede i flere år på Salonen bl.a. i 1881, hvor hun viste hovedværket Kunstneren Jeanna Bauck, som hun fik hædrende omtale for. Året efter modtog hun på Salonen en bronzemedalje for sit portræt af søsteren Anna Seekamp.

Bertha Wegmann modtog flere sølv- og guldmedaljer foruden Thorvaldsens Medalje i 1883. I 1887 blev hun det første kvindelige medlem af Akademiets plenarforsamling.

• det moderne gennembruds maleri
• Danmarks billedkunst