Pirelli, italiensk industrikoncern, stiftet 1872 af ingeniør Giovanni Pirelli (1848-1932). Fra en simpel produktion af gummivarer i de første år samlede virksomheden sig i 1880'erne og 1890'erne om udvikling og fremstilling af dæk og elektriske kabler. Kabeldivisionen blev solgt i 2005.
Selskabet blev i 2015 købt af det kinesiske selskab ChemChina og efter en omstrukturering blev Pirelli igen børsnoteret i Italien i 2017.
Pirelli havde i 2022 en omsætning på 6,6 mia. euro og omkring 31.000 ansatte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.