Simitthus

Byen Simitthus lader til i antikken at have haft alle de elementer, som hører sig til en romersk by. De synlige rester fra fortiden stammer for størstedelens vedkommende fra den romerske kejsertid.

Fra nord løber en akvædukt mod byen. Den smyger sig vest og syd om højene, hvorfra det gule marmor blev brudt. Længst mod nord ligger i dag et stort termeanlæg og syd herfor følger et romersk teater og byens forum. I området omkring og under forum er der fundet grave fra den tidligere bosættelse. Sammen med en helligdom på den østligste højderyg udgør gravene vores primære kendskab til den numidiske periode i området. På højderyggen bygges i den romerske periode også en helligdom til Saturn, og i den sydvestlige ende af Simitthus ligger de imponerende rester af en sammenstyrtet romersk bro.

Det er først og fremmest det gule marmor, giallo antico eller marmor numidicum, som har gjort lokaliteten vigtig i antikken. Fra den sene romerske republik og frem gennem kejsertiden optræder den gule sten i stigende grad i både offentligt og luksuriøst privat byggeri. Den indgår blandt andet i Pantheon samt i byggeriet på Augustus’ Forum og i Hadrians Villa for blot at nævne nogle få eksempler i Rom og omegn.

I højderyggen nordvest for byen kan der stadig ses markante spor af antikkens stenbrud. I den romerske verden var det muligt at dømme folk til straffearbejde i minerne, og krydser man højderyggen, finder man nord herfor antikke mure, som tydeligt giver os omridset af en romersk straffelejr, ergastulum.

• Romerriget
• Tunesien
• romersk arkitektur