Vesttyskland (Bundesrepublik Deutschland) var en statsdannelse, der eksisterede i perioden 1949 til 1990. Den bestod af de 10 tyske delstater Slesvig-Holsten, Hamburg, Bremen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Hessen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Baden-Württemberg og Bayern. En særlig position og tilknytning havde Vestberlin, der ikke formelt, men reelt var del af Vesttyskland.
Etableringen af Vesttyskland 1949
Efter det nazistiske riges nederlag og opløsning i maj 1945 overtog de allierede sejrherrer kontrollen og magten i Tyskland og de opdelte Tyskland i fire besættelseszoner. hovedstaden Berlin blev en særlig og separat enhed og blev opdelt i fire besættelsessektorer. I den vestlige del af Tyskland fandtes en britisk zone i nord, en amerikansk i syd og en fransk i sydvest, mens den østlige del blev sovjetisk besættelseszone. Fra 1946 blev der etableret delstater i de vestlige zoner, i 1947 blev den amerikanske og britiske zone sluttet sammen til den økonomiske bizone, og i 1948 sluttede den franske zone sig til det der nu kaldtes trizonen. I trizonen gennemførtes i 1948 en valutareform der erstattede Reichsmark med Deutsche Mark DM. Den betød en de facto deling af Tyskland i et vestligt og et østligt område. Fra 1948 fik de vestlige zoner og Vestberlin hjælp fra den amerikanske Marshallhjælp (ERP European Recovery Program) hvilket bidrog til den økonomiske genopbygning i zonerne. Og fra 1948 arbejdede de tre vestmagter for at etablere en ny demokratisk stat i vestzonerne, i efteråret 1948 nedsattes en forfatningskommission Parlamentarischer Rat der skulle udarbejde et forslag til en forfatning for en ny stat. Efter at forslaget i foråret 1949 med mindre ændringer var blevet godkendt af vestmagterne blev det i maj godkendt af de vesttyske delstater og trådte i kraft den 23. maj 1949. Og med valg af et parlament Bundestag og af en forbundskansler og præsident i august og september 1949 var den nye stat Bundesrepublik Deutschland konstitueret i september 1949. I den sovjetiske zone blev i oktober 1949 en anden tysk stat DDR Deutsche Demokratische Republik oprettet i oktober 1949. De to tyske stater anerkendte ikke hinanden.
Grundgesetz
Med den nye forfatning skabtes en demokratisk forbundsstat med 11 delstater. Den påberåbte sig også at tale for de tyskere der ikke frit havde kunnet medvirke ved vedtagelsen dvs. tyskerne i den sovjetiske besættelseszone. Forfatningen baserede sig på en lære fra Weimarrepublikken der skulle bidrage til at skabe et mere stabilt demokrati.
Det nye demokrati definerede sig som et "wehrhafte" demokrati, altså som et demokrati der kunne forsvare sig. Således blev det med Art. 21 muligt at forbyde partier og organisationer der udgjorde en trussel mod det demokratiske system og mod forbundsrepublikkens territoriale bestand som forfatningsstridige (verfassungswidrig). Forbud kunne udstedes af særlig forfatningsdomstol (Bundesverfassungsgericht). Det resulterede i forbud mod det nazistiske Deutsche Reichspartei SRP i 1951 og mod det kommunistiske KPD i 1956. Forbundskansler Konrad Adenauer skal sågar have overvejet at søge at få det danske mindretals parti SSW forbudt fordi det arbejdede for en ny folkeafstemning i Sydslesvig.
Forfatningen styrkede regeringsmagten idet den gjorde det svært at vælte kansleren og hans regering. Med det såkaldte konstruktive mistillid (art. 67) kan en kansler kun væltes hvis der i en hemmelig afstemning har vist sig flertal for en navngiven efterfølger. Det er kun sket en gang, nemlig i 1982 da Helmut Schmidt (SOD) blev væltet og afløst af Helmuth Kohl (CDU).
Valgloven har en høj spærregrænser på 5% for partiers repræsentation i Forbundsdagen, og det har medført at færre partier er blevet repræsenteret end under Weimarrepublikken og at et stabilere regeringssystem er fremkommet.
Endelig indledes forfatningen med de såkaldte Grundrechte dvs. borgerlige rettigheder. Og vigtigst er art. 1 om menneskerettighederne: "Mennneskets værdighed er ukrænkelig. At agte og beskytte den er enhver statslig magts forpligtelse."
Begrænset statslig suverænitet
Det nye Vesttyskland blev dog ikke fuldt suveræn idet den allierede besættelse i lempet form fortsatte. Landet var frem til 1955 underlagt den såkaldte besættelsesstatut der gav den allierede højkommission bestående af repræsentanter fra de tre besættelsesmagter en vis kontrol med vesttysk lovgivning og som udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk gjorde Vesttyskland uden eget militær afhængig af de tre besættelsesmagter. I 1951 fik Vesttyskland selvstændigt udenrigsministerium og landet blev fra 1951 diplomatisk anerkendt af mange lande bl.a. Danmark i 1951 og efter udsoning med Frankrig (Vestpolitik) kunne det fra 1951 indgå i den såkaldte vestintegration hvilket skaffede landet ligestilling mod at indgå i overnationale fællesskaber. Det skete med vesttysk indtræden i Kul- og stålunionen 1952 og i det europæiske fællesmarked EF i 1957. I 1955 ophørte besættelsesstatutten og Vesttyskland kunne nu så godt som fuldt suveræn samme år indtræde i WEU og NATO og opbygge eget militær Bundeswehr. Den vestallierede besættelse - bort set fra Berlin - ophørte samme år.
Vesttyskland anerkendte ikke selv DDR og dets styre. Med den såkaldte Hallstein-doktrin fra 1955 søgte Vesttyskland at fastholde dets internationale isolering af DDR idet det truede med at ville afbryde diplomatiske og økonomiske forbindelser med stater der anerkendte DDR. Det skete i forhold til Jugoslavien i 1957og senere Cuba.
"Kanslerdemokratiet"
I det vesttyske demokrati havde kansleren en meget stærk stilling og derfor er det blevet omtalt som et kanslerdemokrati. Af afgørende betydning for det nye demokrati og dets bestand blev at det blev akcepteret af tyskerne. De havde i det store flertal støttet nazismen, og derfor blev den lempelige håndtering af afnazificeringen og fortiden vigtig for tyskernes opbakning. Dertil kom at Vesttyskland fra begyndelsen af 1950erne oplevede et økonomisk mirakel ("Wirtschaftswunder") der i den "sociale markedsøkonomi" sikrede tyskerne arbejde og økonomisk fremgang og velstand, symboliseret i folkevognen ("Käfer"). Første kansler blev Konrad Adenauer (CDU) der regerede landet frem til 1963 og under den kolde krig forankrede Vesttyskland fast i vesten. Først i 1966 kom det socialdemokratiske SPD med i magten, da partiet indgik den store koalition med CDU/CSU ledet af Kurt Georg Kiesinger (CDU). Den store koalitions regeringstid medførte protester, især mod dens forslag om nødretslovgivning og udløste ungdomsoprøret i 1968. Under SPDs medvirken indledtes i anden halvdel af 1960erne en tilnærmelse til den anden tyske stat DDR der dog ikke blev anerkendt.
SPD ved magten frem til 1982
SPD under Willy Brandt vandt forbundsdagsvalget i september 1969 og med valget af Willy Brandt til forbundskansler kunne der dannes en socialliberal koalition med FDP. Dens motto blev at "vove mere demokrati", den gennemførte forskellige reformer, men den gennemførte først og fremmest med sin Ostpolitik en udsoning med det kommunistiske Østeuropa. I marts 1970mødtes Brandt således med sin østtyske kollega Willi Stoph. Det var det første møde på statsligt plan mellem de to tyske stater. Efter aftaler med Sovjetunionen og Polen 1970 der anerkendte de eksisterende grænser i Østeuropa og dermed afståelsen af de tidligere østområder øst for Oder-Neisse- floden, lykkedes det i december 1972 at indgå den tysk- tyske aftale med DDR der anerkendte DDR som stat, men ikke Tysklands deling i to. Det førte til international anerkendelse af DDR, af Danmark i 1973.
Willy Brandt måtte trække sig i 1974 og blev erstattet af Helmut Schmidt som kansler. Indenrigspolitisk blev 1970erne præget af den venstreorienterede terrororganisation Rote Armee Fraktions (RAF) voldelige kamp mod den vesttyske stat og imperialismen der resulterede i flere mord, attentater og gidseltagninger. Det kulminerede i det "tyske efterår" 1977med flere mord, flykapring og gidseltagning, men kansler Helmut Schmidt nægtede at bøje sig for RAF's afpresning for at få sine fængslede ledere løsladt.
Vesttyskland opnåede i 1970erne der trods oliekrise var en økonomisk fremgangstid voksende international anerkendelse og betydning og landet var i 1976 med til at oprette G-8.
Voksende spændinger i den socialliberale koalition medvirkede til en politisk krise i 1982 da det liberale FDP støttede valget af Helmut Kohl (CDU) til ny kansler og dermed væltede Helmut Schmidt.
Helmut Kohl
Under Kohl fortsattes tilnærmelsen til DDR og der blev indgået flere aftaler med DDR - således i 1986 en kulturaftale. Indenrigspolitisk var det mere stilstand. Men de omvæltninger der i 1989 indledtes i Ungarn og Polen og som førte til huller i jerntæppet forplantede sig til DDR hvor det østtyske styre kom under pres for reformer. Berlin-muren blev åbnet 9. november, opløsningen af DDR skred videre, og det første frie valg i DDR i marts 1990 resulterede i en sejr for de partier der ønskede en forening med Vesttyskland. Det førte fra april 1990 til forhandlinger mellem de to stater, 1. juli 1990 blev der indgået en aftale om en økonomisk- valutarisk union og 31. august blev Einigungsvertrag (foreningstraktat) indgået der ville slutte DDR's område sammen med Vesttyskland og udvide Grundgesetzes gyldighedsområde til også at omfatte DDR. Det blev accepteret af de fire tidligere besættelsesmagter der fortsat holdt Berlin besat og skulle høres om en eventuel. tysk forening, med 2 plus fire traktaten 12. september. Den 2. oktober blev DDR opløst og DDR-området blev 3. oktober indlemmet i Vesttyskland og tysk enhed blev dermed fuldbyrdet. Den 3. oktober blev det nu udvidede Vesttyskland til Forbundsrepublikken Tyskland. Helmut Kohl blev dermed den sidste vesttyske og første fællestyske kansler.
