Annona var i romersk tid oprindelig det årlige afkast fra landbruget, senere især Roms forsyning af korn og oliven.
Annonas udvikling
I de sidste århundreder f.v.t. var der et frit marked for fødevarer i Rom, men ædilerne overvågede priserne. Under fødevarekriser satte de om nødvendigt ind med støtteopkøb for at holde prisen i ro.
Politikere uddelte undertiden også korn gratis eller lovede i forbindelse med valgkampe korn til faste, lave priser.
En kvæstor i Ostia sørgede for kornimporten til Rom. For at undgå politisk misbrug fastlagde først Cæsar og senere kejser Augustus en grænse for, hvor mange borgere der var berettiget til at modtage korn. Det blev til ca. 320.000 af Roms fastboende fattige borgere, og dermed fik annona karakter af socialforsorg.
I kejsertiden havde en praefectus annonae fra ridderstanden kontrol med annona, der da blev identisk med skatter inddrevet i form af naturalier fra Romerrigets provinser, især Egypten og Afrika.
