Blodårerne er rør af bindevæv og glat muskulatur, hvor blodet cirkulerer i kroppen. Systemet af blodårer omtales ofte som blodbanen eller blodkredsløbet i kroppen. Det er et lukket og forgrenet, cirkulært system, som begynder og ender i hjertet. Blodårerne har forskellig dimension og funktion.
Inddeling
Blodårerne kan deles ind i fem hovedtyper:
- arterier eller pulsårer fører blodet fra hjertet. De har ofte navne efter regionen, de forsyner med blod, og forkortes ofte 'a' (for eksempel a. renalis, nyrearterien). Arterierne deler sig i mindre grene, som oftest betegnes rami, forkortet 'rr' (ental: ramus, forkortet 'r'). De mindste arterier (<0,5 mm) kaldes
- arterioler. De bidrager til at opretholde blodtrykket og til at regulere blodgennemstrømningen i det pågældende organ, og de danner overgangen til
- kapillarerne eller hårrørsårene, som er de allermindste blodkar. Det er her gasudvekslingen mellem blodet og det omkringliggende væv finder sted, samtidig med at næringsstoffer, væske og stofskifteprodukter kan passere ud og ind gennem kapillærvæggen. Kapillarerne er ret korte og samler sig igen i
- venoler, som er betegnelsen på de mindste samleårer. De har tynd væg og forener sig til større, ikke-pulserende
- vener, som fører blodet tilbage til hjertet, og forkortes 'v' (flertal 'vv').
Opbygning og regulering
Væggen i blodkarrene består af flere lag af forskellig tykkelse (med undtagelse af kapillarerne), alt efter hvilken type blodårer der er tale om. Generelt har arterierne tykkere og kraftigere væg end venerne.
- Det inderste lag (tunica intima) består af pladeepitel (endotelceller) og har betydning for iltudvekslingen. Over dette har arterierne ofte et lag elastiske fibre (membrana elastica interna).
- Det midterste lag (tunica media eller lamina muscularis) er dannet af glat muskulatur og elastiske fibre og tjener til regulering af blodårens motorik. Dette lag er det tykkeste hos arterierne.
- Det yderste lag kaldes tunica externa (eller adventitia) og består af løst bindevæv og nerver. Bindevævet bidrager til at fastgøre blodåren, men tillader samtidig en vis bevægelighed mellem den og det omkringliggende væv.
- Kapillarerne består kun af et enkelt endotelrør, uden muskulatur omkring.
Blodårenes fagtermer
- Hvis et blodkar deler sig forskelligt, får den mindste del nyt navn.
- Lige deling giver begge blodkar nye navne.
- Store blodkar skifter ofte navn fra region til region.
- Store blodkar kan mangle navn ved forsyning af et udifferentieret organ (for eksempel en muskel).
Blodårerne er i sig selv på mange måder selvstændige organer, og hos de største finder man ganske små blodårer i årevæggen, som et eget blodkredsløb (vasa vasorum), som forsyner de ydre lag (adventitia og dele af tunica media), og som spiller en vigtig rolle ved patologiske forandringer i hjerte-karsystemet (arteriosklerose).
Vidden på blodårerne, og dermed blodtrykket, reguleres af det autonome nervesystem, men også gennem hormoner (for eksempel bradykinin), muskelaktivitet og blodgassernes sammensætning.
Læs mere i Den Store Danske
- blodomløbet
- blodet
- arterier
- vener
- kapillærer
