Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals Onlineleksikon 4. februar 2009. Artiklen ændrede 1194 tegn.
Astrologi,
Tegnenes inddeling i de to køn, tre karakterer og fire elementer eller temperamenter
tegn køn karakter element/temperament
Vædderen mandlig foretagsom ild/kolerisk
Tyren kvindelig fast jord/melankolsk
Tvillingerne mandlig bevægelig luft/munter
Krebsen kvindelig foretagsom vand/flegmatisk
Løven mandlig fast ild/kolerisk
Jomfruen kvindelig bevægelig jord/melankolsk
Vægten mandlig foretagsom luft/munter
Skorpionen kvindelig fast vand/flegmatisk
Skytten mandlig bevægelig ild/kolerisk
Stenbukken kvindelig foretagsom jord/melankolsk
Vandmanden mandlig fast luft/munter
Fiskene kvindelig bevægelig vand/flegmatisk

(af gr. astro- og logi 'viden, lære'), læren om den indflydelse, som himmellegemerne Månen, Solen, planeterne og fiksstjernerne formodes at have på livet på Jorden, samt kunsten at forudsige fremtiden ved hjælp af beregninger af himmellegemernes indbyrdes positioner (se horoskop). Astrologi forudsætter, at Universet udgør et hele, hvori de enkelte dele indvirker på hinanden. Det betyder i praksis, at himmellegemerne påvirker livet på Jorden, i særdeleshed menneskets liv.