Antibrint er det simpleste antiatom og er således et eksempel på antistof. Det er opbygget af to elementarpartikler, en antiproton p- og en positron e+, og disse to antipartikler danner derved et atom svarende til hydrogenatomet, der består af almindeligt forekommende elementarpartikler. Antibrint er ikke påvist frit i naturen, men det blev fremstillet i et laboratorium første gang i 1995.
Ved sammenstød med normalt stof annihilerer antibrint under udsendelse af pioner og gammastråling, og det skal derfor produceres i såkaldte magnetiske eller optiske fælder.
Antibrint er sammen med hydrogen og positronium simple atomer, som giver gode muligheder for at undersøge de grundlæggende fysiske symmetrier: ladningskonjugering (C), paritet (P) og tidsomvending (T), kombineret til én overordnet symmetri, CPT. Et eventuelt brud på CPT-symmetrien vil resultere i forskellige lysudsendelser (Lymanserier) fra brint og antibrint, men en sådan forskel er endnu ikke påvist. CPT-symmetrien kan vises at være overholdt for enhver kvantefeltteori gældende for punktformede partikler i en flad rum-tid, dvs. uden indflydelse fra tyngdekraften.
I 2023 påviste eksperimentet ALPHA på CERN, at antibrint – ligesom brint – falder nedad i et tyngdefelt, og det langsigtede mål med disse studier er at undersøge, om antibrint falder med præcist den samme tyngdeacceleration som brint.
