Artiklen

Alle ændringer

Biblia pauperum

Vers. 23
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 8. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Biblia pauperum er en type opbyggelige bøger eller blade fra senmiddelalderen, som i billeder og korte tekster fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente lægger særlig vægt på sammenhængen mellem de to testamenter.

Oprindelig var sådanne bøger håndskrevne, men fra ca. 1450 blev de ofte fremstillet som bloktryk (se blokbog) fortsat også med håndskrevne afsnit. Billeder herfra tjente i 1400- og 1500-tallet i vidt omfang som forlæg for andre kunstneres værker; i Danmark således for en del af kirkernes kalkmalerier i denne periode.

Til trods for navnet har Biblia pauperum ikke været beregnet for menigmand. Der er kun få eksemplarer bevaret til i dag.

  • Knud Banning (indledning og oversættelse): Biblia Pauperum – billedbibelen fra middelalderen, Gads Forlag: København, 1984