CFC er syntetisk fremstillede kemiske forbindelser med samme struktur som kulbrinterne metan eller ætan, men hvor brintatomer er erstattet med klor- eller fluoratomer. Disse forbindelser er alene antropogene, dvs. menneskeskabte, og findes derfor ikke naturligt i vores omgivelser.
En talkode angiver den nøjere struktur; eksempelvis er CFC-11 kode for CCl3F. Kommercielt og populært kaldes forbindelserne også for freon.
Egenskaber og effekt
CFC'er er kemisk meget stabile, ugiftige, lugtfri og ikke-brændbare forbindelser. De har haft stor anvendelse som kølemiddel i køleanlæg, som drivmiddel i spraydåser og som hjælpestof ved fabrikation af skumplast.
Anvendelsen af CFC skaber dog miljømæssige problemer, da de i stratosfæren spaltes af ultraviolet lys, hvorefter frigjorte klorradikaler katalyserer en uønsket nedbrydning af ozonlaget. Derfor søger man at begrænse anvendelsen af CFC-forbindelser, og i dag er de i meget stort omfang erstattet af andre stoffer; i spraydåser er de fx erstattet af butan. Anvendelsen er derfor i dag stærkt begrænset, men der er fortsat enkelte steder, hvor man endnu ikke har fundet alternativer. Det gælder fx enkelte medicinske anvendelser samt særlige anvendelser som smøremiddel. I begge tilfælde anvendelser af små mængder.
