Artiklen

Alle ændringer

elektrakompleks

Vers. 2
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 5. februar 2016. Artiklen blev ændret 23 tegn fra forrige version.

Elektrakompleks, en sjældent anvendt psykoanalytisk term, der betegner kvindens ødipuskompleks: Kærlighed til faderen og ønsker om at dræbe moderen i hendes egenskab af rivalinde.

Begrebet blev indført af Jung i 1913, men blev samme år afvist af Freud i Afhandlinger om seksualteori. Freud anførte her, at den skæbnesvangre trekantsrelation udelukkende forekommer i mandens ubevidste. I moderne psykoanalytisk teori om kvindelighed anvendes begrebet ødipuskompleks.