Oral medicin er et relativt bredt begreb, der omfatter diagnostik og behandling af almensygdommes manifestationer i mundhulen og tilstødende områder. Fagområdets mest omfattende temaer rummer mundslimhindens sygdomme. Oral medicin eller stomatologi er i flere lande en selvstændig specialitet, og det er nært relateret til oral patologi, øre-næse-halsmedicin og dermatologi.
Slimhindelidelser, forskellige infektioner og kæbeledsdysfunktion kan være eksempler på tilstande, der ofte defineres under oral medicin.
Slimhindelidelser
En lang række sygdomstilstande kan opstå eller manifestere sig i mundslimhinden. Tilbagevendende mundsår som after (stomatitis aphtosa) er almindelige og velkendte. Autoimmune hud- og slimhindesygdomme som lichen planus er også relativt almindelige tilstande (2-4 procent af befolkningen) og kan fremstå som et udslæt med karakteristisk udseende. Desuden forekommer reaktive tilstande som erythema multiforme, men også leukoplakier, som kan være forstadier til cancer, er en del af den orale medicin.
Mundhuleinfektioner
En lang række virus kan manifestere sig i mundslimhinden. Mest kendt er primær herpesinfektion hos børn, men herpangina og hånd-, fod- og mundsygdom er også almindelige tilstande.
Bakterielle infektioner opstår som regel som følge af tandsygdom og kan i nogle tilfælde føre til alvorlige tilstande som abscesser og sepsis.
Mundhulen er også udsat for svampeinfektioner, især ved svækkelse af immunsystemet, mangelfuld hygiejne (for eksempel under tandproteser) eller langvarig antibiotikabehandling.
Smertefulde tilstande og TMD
Internationalt indgår temporomandibulær dysfunktion (TMD) og forskellige smertefulde tilstande også under begrebet oral medicin. Der er definitionsmæssigt ofte glidende overgange, og smertefulde tilstande, der skyldes sygdom i nervesystemet, som for eksempel trigeminusneuralgi, defineres gerne som neurologiske tilstande.
Cyster og tumorer
Kæbecyster og odontogene tumorer kan opstå i mundhulen, men disse vil normalt være lokaliseret inde i kæbeknoglerne. Mundhulekræft findes dog oftest i mundslimhinden. Godartede hævelser som såkaldte fibroepiteliale hyperplasier, der er reaktive tilstande, er ellers ret almindeligt forekommende.
