Blodårerne er rørformede strukturer bestående af bindevæv og glat muskulatur, hvori blodet cirkulerer rundt i kroppen. Systemet af blodårer omtales ofte som blodbanen eller blodkredsløbet i kroppen. Det er et lukket og forgrenet, cirkulært system, der begynder og ender i hjertet. Blodårerne har forskellig dimension og funktion.
Inddeling
Blodårerne kan opdeles i fem hovedtyper:
- arterier eller pulsårercder fører blodet fra hjertet. De har ofte navn efter den region, de forsyner med blod, og forkortes ofte 'a' (eksempelvis a. renalis, nyrearterien). Arterierne deler sig i mindre grene, som oftest betegnet rami, forkortet 'rr' (ental: ramus, forkortet 'r'). De mindste arterier (<0,5 mm) kaldes
- arterioler. De bidrager til at opretholde blodtrykket og til at regulere blodgennemstrømningen i det pågældende organ, og de danner overgangen til
- kapillærerne eller hårrørsårerne, som er de allermindste blodkar. Det er her udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem blodet og det omkringliggende væv finder sted, samtidig med at næringsstoffer, væske og stofskifteprodukter kan passere ud og ind gennem kapillærvæggen. Kapillærerne er ganske korte og samler sig igen i
- venoler, som er betegnelsen for de mindste samleårer. De har tynd væg og forener sig til større, ikke-pulserende
- vener, der fører blodet tilbage til hjertet, og forkortes 'v' (flertal 'vv').
Opbygning og regulering
Væggen i blodkarrene består af flere lag af forskellig tykkelse (med undtagelse af kapillærerne), alt efter hvilken type blodårer der er tale om. Generelt har arterierne tykkere og kraftigere væg end venerne.
- Det inderste lag (tunica intima) består af pladeepitel (endotelceller) og har betydning for iltudvekslingen. Over dette har arterierne ofte et lag elastiske fibre (membrana elastica interna).
- Det midterste lag (tunica media eller lamina muscularis) er dannet af glat muskulatur og elastiske fibre og tjener til regulering af blodårens motorik. Dette lag er det tykkeste hos arterierne.
- Det yderste lag kaldes tunica externa (eller adventitia) og består af løst bindevæv og nerver. Bindevævet bidrager til at fæstne blodåren, men tillader samtidig en vis bevægelighed mellem den og det omkringliggende væv.
- Kapillærerne består kun af et enkelt endotelrør, uden muskulatur omkring.
Blodårernes fagtermer
- Hvis/når et blodkar deler sig, får den mindste gren et nyt navn.
- Lige deling giver begge blodkar nye navne.
- Store blodkar skifter ofte navn fra region til region.
- Store blodkar kan mangle navn ved forsyning af et udifferentieret organ (for eksempel en muskel).
Blodårerne er i sig selv på mange måder selvstændige organer, og hos de største finder man ganske små blodårer i årevæggen, som et eget blodkredsløb (vasa vasorum), der forsyner de ydre lag (adventitia og dele af tunica media), og som spiller en vigtig rolle ved patologiske forandringer i hjerte-kar-systemet (atherosklerose).
Blodtrykket i årerne reguleres af det autonome nervesystem, men også gennem hormoner (for eksempel bradykinin), muskelaktivitet og blodgassernes sammensætning.
