Albert den Store, (lat. Albertus Magnus), ca. 1200-1280, tysk teolog og filosof med tilnavnet "den universelle lærer". Efter studier i Norditalien indtrådte han i dominikanerordenen og underviste i Paris og Köln, hvor Thomas Aquinas var blandt hans elever.
Hans fortolkninger af Aristoteles' skrifter fik stor betydning for middelalderens kendskab til den græske tænkers filosofi. På teologiens område tolkede Albert Dionysios Areopagittens' skrifter og formidlede herved den mystiske teologi til de nyplatoniske tænkere i Tyskland (se Dietrich fra Freiberg).
Albert var desuden en dynamisk kirkepolitiker og organisator i sin orden, hvis studiehus i Köln han grundlagde i 1251. Hans interesser omfattede også naturfilosofi, og inden for biologi, zoologi og alkymi ydede han en selvstændig indsats.
