Populares, popularerne, (lat., af popularis 'som vedrører folket', af populus 'folk'), politisk strategi i det antikke Rom, som primært benyttede sig af den romerske folkeforsamling til at få gennemført sin politik. Ikke at forveksles med en moderne forståelse af partier og grupperinger. Romersk politikere førte individuel politik og adopterede skiftende politiske strategier, hvoraf populares er én.
Termet populares står i modsætning til optimates, hvis magtbase var det romerske Senat og kan betragtes som konservative aristokrater. Noget misvisende er populares af eftertiden blevet opfattet som mere demokratiske end optimates, antagelig fordi de ofte fremsatte forslag om jordreformer og kornuddelinger i deres personlige kamp for at opnå den politiske magt.
Mest kendte populares politikere er Marius, Clodius Pulcher og Cæsar. I modsætning hertil er de mest kendte optimates Sulla, Cato og Pompejus.
