Faktaboks

Adam van Düren
Født
1450, nær Köln, Tyskland
Død
1532, begravet i Lund, Sverige
Levetid - kommentar
Omtrentlige fødsels-og dødsår, virksom fra 1487 til 1532

Gipsafstøbning af Adam van Dürens mulige selvportræt i Lunds Domkirke. Portræthovedet befinder sig på en hvælvkonsol i kirkens nordlige tværskib.

Af /Swedish National Heritage Board.

Adam van Düren var en tysk billedhugger og måske bygmester, der virkede i Danmark og Sverige i perioden fra omkring 1487 til 1532.

Adam van Dürens virke og værker

Adam van Düren kom antagelig i 1487 til Linköping, hvor han menes at have udført relieffer i domkirkens koromgang.

Van Düren tilskrives også skulpturelle arbejder i kapitelsalen i Helsingørs karmeliterkloster (før 1500) og et portrætrelief af kong Hans til Københavns Slot (1503, Nationalmuseet). Fra omkring 1505 arbejdede han med udsmykninger til herregården Glimmingehus i Skåne.

Adam van Dürens arbejder i Lunds Domkirke

Adam van Düren medvirkede formentlig ved restaureringen af Lunds Domkirke i begyndelsen af 1500-tallet. Navnet "VAN DVRE" og årstallet 1514 findes på et af de fire relieffer i domkirkens krypt.

Reliefferne og de ledsagende tekster har en stærkt satirisk, ordsprogsagtig karakter. Dette kendetegner en stor del af Adam van Dürens værker, som til tider også præges af en meget direkte og jordnær realisme.

Karmen på kryptbrønden i Lunds Domkirke fra 1514 er udstyret med satiriske relieffer. Her ses munken og narren samt en satirisk indskrift. Foto fra 2007.

Af /Lunds Domkirke.
Licens: CC BY SA 3.0

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig