Albert Gjedde

I Aarhus grundlagde Albert Gjedde PET Centeret ved Aarhus Universitetshospital med start i 1994, på det daværende Aarhus Kommunehospital, nu Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Albert Gjedde var en visionær leder af PET Centeret og skabte et levende og engageret internationalt forskningsmiljø med fokus på PET-hjerneforskning, men også andre forskningsområder, herunder leverforskning. Miljøet var interdisciplinært og med stærk radiokemi og cyklotronfunktion, hvor radiokemi blev udviklet på internationalt niveau. Albert Gjeddes evner indenfor PET hjerneforskning, inklusive anvendelse af kinetiske analyser med Gjedde-Patlak plottet, blev her udfoldet til det fulde potential. Albert Gjedde var leder af centeret fra 1994 til 2008.

Forskningen blev styrket via Albert Gjeddes Center for Functionally Integrative Neuroscience (CFIN), et Center of Excellence finansieret af Danmarks Grundforskningsfond ved Aarhus Universitet, der åbnede i 2001. Det blev videreført af professor Leif Østergaard (f. 1965), der blev centerleder i 2004.

I perioden 2008-2018 var Albert Gjedde Institutleder og professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet. Samtidig var han forankret internationalt, bl.a. som adjungeret professor ved Department of Radiology, Johns Hopkins University, Baltimore, USA. I 2018 blev Gjedde tilknyttet som professor på Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet, hvorefter han i 2020 overgik til emeritusfunktion.

I 2025 er Gjedde professor emeritus ved Københavns Universitet og ved Syddansk Universitet og forsker ved Translationel Neuropsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitet. Han er adjungeret professor ved McGill University, Canada, og adjungeret professor ved Tabriz University of Medical Sciences i Tabriz, Iran.

Sammen med Clifford Patlak udviklede Albert Gjedde det såkaldte Gjedde-Patlak-plot, der er en avanceret matematisk model til kvantitative målinger af stoftransport og energiomsætning i hjernen. De bredt anvendte metoder til kinetisk analyse af fysiologiske processer i den levende pattedyrhjerne har ført til originale og selvstændige opdagelser, herunder bestemmelse af metaboliske hastigheder i hjernevæv in vivo og ny viden om metabolisme og iltforsyninger under aktivering af hjernen.

Med fysiologen Christian Crone som mentor afdækkede Gjedde aspekter af blod-hjerne-barrieren og hjernens optagelse og forbrug af druesukker (glukose). Han viste i 1975, at hjernen optager L-laktat (mælkesukker) i betydelige mængder, og han har introduceret et nyt koncept om laktat som volumen-transmitter, der aktiverer den nyligt lokaliserede laktat GPR81-receptor i hippocampus og andre steder i centralnervesystemet. Han har påvist ketonstof-optagelse over blod-hjerne-barrieren under ketose (fedtforbrænding), som gør, at hjernen kan leve af ketonstoffer, når mennesker og dyr faster.

Samspillet mellem neurotransmitterne, hjernens energistofskifte og reguleringen af hjernens funktion har Albert Gjedde døbt funktionelt integrativ neurovidenskab. Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) har forsket for at afdække dette samspil. Albert Gjedde har beskrevet, at hjernefunktion er et resultat af vekselvirkningen mellem disse processer. Hvordan denne regulering påvirker hjernefunktionerne, særligt bevidsthed og tænkning/kognition, er stadig vigtige forskningsområder med endnu uafklarede aspekter.

Forståelsen af hjernens energistofskifte er undersøgt særligt med PET-scanning og matematiske metoder med Gjedde-Patlak plottet, med beskrivelse af passagen af sporstoffer fra blodet til hjernevævet, måling af hjernens blodgennemstrømning, ilttransport, sukkerstofskifte (glukosemetabolisme) samt receptormolekylernes syntese, binding og nedbrydning i hjernen.

Albert Gjedde opdagede nedreguleringen af blod-hjerne-glukosetransport ved dårligt reguleret diabetes sammen med Christian Crone allerede i 1981, inden de avancerede billeddiagnostiske teknikker var udviklet. Med kolleger opdagede han hæmningen af det glucagon-lignende peptid1 (GLP-1), en mekanisme, der beskytter hjernen mod svingende såvel som høje niveauer af blodsukker, og han påviste det aldersafhængige fald af dopaminreceptorer og stigningen af dopamin-receptorer ved skizofreni.

Han beskrev den første PET-metode til direkte bestemmelse af regionalt iltforbrug i hjernen hos mennesker og præsenterede det første bud på diffusionsbegrænsning af iltoverførsel over blod-hjerne-barrieren. Med samarbejdspartnere i Aarhus, Montreal, Oslo, Melbourne og Brisbane i Australien, og i USA Berkeley og New Haven (Yale University) kortlagde Albert Gjedde ændringer i amyloid-beta-belastningen i den menneskelige hjerne i relation til Alzheimers sygdom, og de foreslog en hypotese, der peger mod nye fremtidige behandlingsmuligheder.

Albert Gjedde har skrevet over 1000 artikler, indlæg og bogkapitler; herunder flere end 435 fagfællebedømte videnskabelige artikler, der er højt citerede internationalt. Han har publiceret i internationale tidsskrifter såvel som formidlet i mere bredt anlagte bøger og artikler. Desuden har han bidraget til samfundsdebatten med debatindlæg.

Han har skrevet bøgerne: Peter Ludvig Panums Videnskabelige indsats (1971), Physiological Imaging of the Brain with PET (sammen med Søren Baadsgaard Hansen, Gitte Moos Knudsen og Olaf Paulson, 2000) og Neurokinetics (med William Bauer og Dean F. Wong, 2010).

Albert Gjedde er en levende og underholdende formidler af forskning. Han er nået ud til et bredt publikum med det mål at gøre hjerneforskningens resultater, metoder og perspektiver forståelige og vedkommende. Han er aktiv med en podcast-serie om hjernen og hjerneforskning, som kan høres på videnskab.dk, og han er bl.a. aktiv ved Folkeuniversitetet og HjerneForum.

Albert Gjedde har været redaktør for Journal Cerebral Blood Flow Metabolism 1988-1992, 1998-2002 og 2012. Han har været medredaktør ved tidsskrifterne: Frontiers of Neuroenergetics fra 2008, International Journal of Neural Systems og Journal of Neuroscience Methods fra 1989, Neuroimage fra 1995, Acta Neurologica Scandinavica fra 1998. Desuden har han bidraget til Den store Danske Encyklopædi fra 1998 og nu LEX – Danmarks Nationalleksikon.