Anders Foldager er en dansk cykelrytter, der kører for det australske World Tour team Jayco AlUla.
Foldager er født i Skive, men startede sin cykelkarriere i Herning CK.
Han kørte fra 2020 på Team Herning CK elite, og vandt blandt andet en afdeling af Danmarks Cykle Unions Demin Cup i 2021. Fra 2022 kom han ind på det italienske Biesse-Carrera team, og imponerede samme år i Baby Giroen, der er Giro d'Italia for unge.
Han var stagiaire (rytter på prøve) på det daværende Team BikeExchange (nuværende Team Jayco-AlUla) i efteråret 2022. Han kørte dog 2023 på Biesse-Carrera, inden han fra 2024 kom ind på Team Jayco AlUla.
Foldager har vundet en etape i de unges Tour de France, Tour de l'Avenir i 2023, en etape i Slovakiet Rundt i 2024. Han blev nr. tre i PostNord Danmark Rundt i 2024 og nr. tre i det italienske Coppa Sabatini samme år.
Det helt store gennembrud kom dog med sejren i den belgiske semiklassiker De Brabantse Pijl i april 2026.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.