Faktaboks

Annie Ernaux
Født
1. september 1940, Lillebonne, Frankrig

Annie Ernaux. Foto fra 2001.

Annie Ernaux
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Annie Ernaux er en fransk forfatter, der modtog nobelprisen i litteratur i 2022.

Annie Ernaux' debut og gennembrud

Annie Ernaux debuterede i 1974 med den selvbiografiske roman Les Armoires vides (De tomme skabe) og fik sit gennembrud i 1984 med La Place (på dansk Pladsen, 1986) om sin far i den sociale sammenhæng. Une Femme (1988, på dansk En kvinde, 1989) handler tilsvarende om hendes mor. Med disse to bøger, skrevet i en bevidst enkel stil, skabte Annie Ernaux sin egen genre, hvor hun styrer gennem erindringer, kvindeliv og samfund.

Den korte, selvbiografiske roman

Forfatterskabet er fortsat med ærlige og pågående selvbiografiske bøger, fx Passion simple (1991, på dansk Simpel lidenskab, 2021), en selvudleverende beskrivelse af en total lidenskab. Ernaux har selv forklaret i L'Atelier noir (2. udg., 2022) om sit skrivearbejde, det "værksted", hun arbejder i, at det grundlæggende er bestemt af usikkerhed og spørgsmål.

Hendes romaner er relativt korte og koncentrerer sig i enkeltstående oplevelser med et tydeligt præg af selvbiografi, således L'Événement (2000, på dansk Hændelsen, 2021) og Le jeune homme (2022, på dansk Den unge mand, 2023), et erindringsbillede, som Ernaux selv kalder en "opdatering af virkeligheden". Mémoire de fille (2016, på dansk Pigen fra '58, 2018) har derimod form af autofiktion, der ucensureret og i 3. person beskriver en ung kvindes første seksuelle oplevelse.

Det internationale gennembrud

Annie Ernaux' internationale gennembrud fandt sted med den amerikanske oversættelse af hovedværket Les années (2008, på dansk Årene, 2021), en selvbiografisk skildring af en livsudvikling. Her udvikler hun over en lang tidslinje en kvindehistorie og en kollektiv erindring og viser, hvordan beskrivelsen af en hel årrække kan bære et stort, samlende projekt.

Oversigt over Annie Ernaux' udgivelser

År Originaltitel Dansk titel
1974 Les armoires vides
1977 Ce qu'ils disent ou rien
1981 La femme gelée Den frosne kvinde (2025)
1983 La place Pladsen (1986)*
1988 Une femme En kvinde (1989)*
1991 Passion simple Simpel lidenskab (2021)
1993 Journal du dehors
1997 Je ne suis pas sortie de ma nuit Jeg er stadig i mørket (2024)
1999 La honte Skammen (2022)
2000 La Vie extérieure
2000 L'événement Hændelsen (2021)
2001 Se perdre Fortabe sig (2023)
2002 L’Occupation
2003 L'écriture comme un couteau
Skriften som kniv: samtaler med Frédéric-Yves Jeannet (2023)
2005 L’Usage de la photo
2008 Les années Årene (2021)
2011 Écrire la vie
2011 L'autre fille Den anden datter (2024)
2011 L’Atelier noir
2013 Retour à Yvetot
2014 Le vrai lieu
2014 Regarde les lumières, mon amour‘
2016 Mémoire de fille Pigen fra '58 (2018)
La place og Une femme
Min far & Kvinden: To romaner (2020)*
2020 Hôtel Casanova et autres textes brefs
2022 Le jeune homme Den unge mand (2023)
2023 Une Conversation (skrevet med Rose-Marie Lagrave)
2023 I will write to avenge my people

*Romanerne La place (Pladsen) og Une femme (En Kvinde) blev i 2020 udgivet samlet under de nye titler Min far og Kvinden

Læs mere i Lex

Eksterne links

Litteratur

  • Cahiers de l'Herne, les (2022). Annie Ernaux. Paris: L'Herne.
  • Leander Fog Hansen, Else-Marie (2003). Den nøgne sandhed. Standart, 17, 1, s. 32-33.
  • Skovgaard Nielsen, Bodil (2022). Selvbiografisk og intim og fuld af kollektiv erfaring. Information, 29. april 2022.
  • Skårderud, Finn (2020). Annie Ernaux og den tabte tid. Interview. Information, Bogtillæg, 19. oktober 2020, s. 8-11.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig