Berliner Schloss

I slutningen af 1400-tallet blev Berlin kurfyrsterne af Brandenburgs hovedresidens. Som følge af den nye status lod kurfyrst Joachim 2. den gamle borg rive ned og opførte fra 1535 til 1571 en slotsbygning på dens fundament under ledelse af hofbygmester Caspar Theiss (ca.1510-ca.1550). Fyrsten ønskede et repræsentativt slot med forbillede i renæssanceslottet Hartenfels i Torgau i Sachsen, et byggeri Theiss formodentlig var delagtig i.

Dette blev indledningen til udvidelser og ombygninger af Berliner Schloss generationer frem, hvor stort set enhver stilretning blev repræsenteret og hvor kurfyrste, konge og sidst kejser udstyrede slottet efter deres ønsker og behov. Det nye renæssanceslot blev centrum for hofforvaltningen og livet i byen.

Kurfyrst Friedrich Wilhelm (der grosse Kurfürst) udvidede med tårne, gavle og arkade i renæssancestil og indrettede flere af de pragtværelser, som eksisterede indtil ødelæggelserne under 2. Verdenskrig.

Den følgende kurfyrste, Friedrich 3. havde helt andre storslåede planer efter at hertugdømmet Preussen efter freden ved Oliva (1660) tilfaldt kurfyrsterne af Brandenburg. Efter lange forhandlinger blev kurfyrst Friedrich 3. kronet i Königsberg som den første konge af Preussen i 1701, under navnet Friedrich 1.

Den nye, langt højere standsposition gav grundlag for en omfattende udvidelse af slottet. Schlossbaudirektor Andreas Schlüter påbegyndte arbejdet i 1698. I 1702 leverede Schlüter udkast til et repræsentativt barokslot med fire etager omkring en kvadratisk, lukket gård, opført efter italienske forbilleder.

Med den repræsentative indre gård med markante risalitter, portaler og et storslået skulpturprogram kunne slottet tåle sammenligning med andre europæiske kongelige residenser. Mod floden Spree bar slottet stadig præg af Joachim 2.s renæssanceslot.

På grund af byggetekniske fejlberegninger blev Andreas Schlüter afskediget i 1706. Hans efterfølger Johann Friedrich Eosander von Göthe, der var Hofbaumeister fra 1699 afløste Schlüter i 1707. Han udvidede slottets omfang ved en ombygning af den ydre slotsgård, hvorved slottet fik sin endelige form.

Eosanders største bedrift er vestfacaden med den vældige triumfbueportal (mod Schlossfreiheit), inspireret af Septimius Severus-buen i Rom. I 1709 blev Berlin Haupt-und Residenzstadt i Preussen.

Imidlertid havde den efterfølgende preussiske konge Friedrich Wilhelm 1. (Soldatenkönig) andre interesser end pragtbygninger og stoppede byggeriet igen. Eosander von Göthe blev afskediget og rejste til Stockholm i 1713.

Først fra 1845 lod kong Friedrich Wilhelm 4. Schinkeleleven Friedrich August Stüler opføre den høje klassicistiske kuppel med lanterne, som en krone på Eosanders vestportal. Stülers kuppel var udført efter udkast af Karl Friedrich Schinkel.

Under det tyske kejserdømme opførtes et nationalmindesmærke for kejser Wilhelm 1. i 1893 til 1897. Efter 1. Verdenskrig og afslutningen på det preussiske monarki og det tyske kejserdømme lå slottet øde hen som slot, men fik forskellige offentlige og museale funktioner.

På en del af det frigjorte terræn opførtes senere Palast der Republik fra 1973 til 1976. Efter den tyske genforening blev paladset lukket på grund af asbestfare. Allerede i 1991 indledtes diskussionerne om en mulig genopførelse af det barokke Berliner Schloss. Som en udløber af diskussionen opstilledes fra 1993 til 1994 en slotsattrap.

I 1997 påbegyndtes imidlertid en asbestsanering af Palast der Republik. Men i 2003 besluttede et flertal i den tyske Bundestag sig endelig for en genopførelse af slottet. Dette efterfulgtes i 2006 af en beslutning om at nedrive DDR-paladset; nedrivningen fulgte i 2006 til 2008.

Humboldt Forum, som blev slottets officielle betegnelse stod færdigt i 2020 og blev officielt indviet den 20. juli 2021. Humboldt Forum er opkaldt efter forskerne, brødrene Wilhelm og Alexander von Humboldt. Med Humboldt Forum fik det historiske Berlin-Mitte inden for få år endnu et enestående internationalt centrum for kunst, kultur og videnskab tæt forbundet med det over for liggende museumskompleks på Museumsinsel.

I samarbejde med Stiftung Preußischer Kulturbesitz blev de videnskabelige samlinger fra Humboldt-Universität zu Berlin og fra Staatsbibliothek zu Berlin overdraget til Humboldt Forum. Staatlichen Museen zu Berlin blev også repræsenteret med Ethnologisches Museum og Museum für Asiatische Kunst, der blev overflyttet fra Museumszentrum Dahlem.