Kort over Bougainville og omkringliggende øer. Dateret: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Bougainville er den største ø i Salomonøgruppen i Stillehavet og er den største ø i den autonome region Bougainville, der hører under Papua Ny Guinea (PNG). Øen dækker et areal på 9.300 km2 og havde i følge en folketælling 249.358 indbyggere i 2011. Den autonome region Bougainville inkluderer også øen Buka tæt på Bougainville og en lang række mindre øer.

Faktaboks

Etymologi

Øen er opkaldt efter den franske opdagelsesrejsende Louis Antoine de Bougainville.

Økonomiske forhold og politisk konflikt

Størstedelen lever af selvforsyningslandbrug og fiskeri, men for øens eksportøkonomi er de store forekomster af især kobber og sølv langt vigtigere. Alene kobberminen Panguna leverede i årene op til 1990 12% af Papua Ny Guineas nationalindkomst og 40% af eksportindtægterne. Disse var et væsentligt grundlag for den unge stats hurtige udvikling. Panguna, som er blandt de største miner i verden og rummer store reserver, har forårsaget alvorlige miljøødelæggelser, bl.a. ved ukontrolleret deponering af skarnbjergarter i frugtbare dale.

Uenighed om skadeserstatninger og om andel i mineindtægterne førte i 1980'erne til lukning af minerne og til dannelse af løsrivelsesbevægelsen Bougainville Revolutionary Army (BRA), der i 1990 fordrev PNG-myndighederne fra øen. De omliggende stater blev også berørt af konflikten, bl.a. i 1991, da PNG-soldater angreb naboøer i Salomonøerne. Enhver kontakt med Bougainville blev blokeret af PNG, og der rapporteredes om mangel på medicin og fødevarer. Det anslås, at de direkte civile tab i konflikten oversteg 3000. FN havde ikke hjemmel til indgreb, da konflikten statsretligt set er national. Efter mange frugtesløse mæglingsforsøg fik den langvarige konflikt mellem PNG og øens indbyggere en foreløbig afslutning i 2001, da øen fik et vist selvstyre under PNG. Konflikten havde da kostet mange tusinde menneskeliv. Minen er stadig lukket, men rummer nogle af verdens største kobberresurser.

Kolonitidens synder

Baggrunden for Bougainvilles statslige tilhørsforhold er en byttehandel i 1899 mellem den britiske og den tyske kolonimagt, hvorved Salomonøerne blev delt, således at Buka og Bougainville gik til tyskerne, mens englænderne beholdt resten. De nære sociale og kulturelle bånd mellem Bougainville og de vestlige øer i staten Salomonøerne giver fortsat i dag anledning til spændinger mellem PNG og Salomonøerne.

Nyere politiske forhold

Allerede i 1975, da PNG blev selvstændig, erklærede Bougainville sig uafhængig, men blev indlemmet i PNG. Efter fredsslutningen i 2001 fik Bougainville status af et autonomt område, men også en klausul om retten til at afholde folkeafstemning om selvstændighed. Den blev afholdt i 2019, hvor 87 % deltog, og 98 % stemte for uafhængighed. PNG har ikke fulgt op på tilsagnet om tildeling af selvstændighed. Bougainvilles politiske ledere har vedtaget, at selvstyre indføres i 2027, og fuld selvstændighed følger i 2030.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig