Den ikoniske Storebæltsbro er blandt Dissing+Weitlings hovedværker og har banet vejen for en lang række broer og infrastrukturprojekter i både ind- og udland.
Storebæltsbroen.
Af .
Storebæltsbroen fotograferet nedefra.
Af .

Dissing+Weitling er en dansk arkitektvirksomhed, etableret i 1971 af arkitekterne Hans Dissing og Otto Weitling. Både Dissing og Weitling arbejdede i Arne Jacobsens tegnestue som henholdsvis tegnestuechef og associeret partner frem til Jacobsens død i 1971, herefter fortsatte de tegnestuens igangværende opgaver, hvilket førte til oprettelsen af Dissing+Weitling.

Kendte værker

Af kendte værker kan nævnes Det Kongelige Bibliotek Amager (1997), boligerne Langelinie i Horsens (1999), MT Højgaard-hovedsædet i Gladsaxe (2000), DR's Nyhedshus (2008) og Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger FBAB (2019).

Desuden er Dissing+Weitling særligt anerkendte for deres arbejde med infrastruktur; broer, veje og forbindelser – men nationalikonet Storebæltsforbindelsen (1998) som det første hovedværk i den genre. Senere er cykelbroen Bryggebroen, en 190 m lang stibro til cyklister og fodgængere mellem Fisketorvet og Islands Brygge i København (2006) samt dens fortsættelse Cykelslangen (2014) kommet til. Også internationalt har tegnestuen markeret sig med store anlægs- og infrastrukturprojekter. Her kan fremhæves Stonecutter's Bridge i Hong Kong (2009) og Skuru-broen i Stockholm, Sverige (2023), men tegnestuen står også bag broer og forbindelser i bl.a. Canada, Norge, Tyrkiet, USA og på Filippinerne.

Fokus på transformation

I dag er Dissing+Weitling blandt internationalt førende transformations- og renoveringsarkitekter. De står bag nænsomme opdateringer af uvurderlige Arne Jacobsen byggerier som St. Catherine's College, Oxford (2024), Danmarks Nationalbank, København (2018), og den ikoniske Texaco Tankstation, Skovshoved (1938). Men også løbende tilpasning og omdannelse af Folketinget i perioden 1988-1998, ombygningen af Goethe-Universität, Frankfurt am Main (2001), Ny Carlsberg Glyptotek, København (2006), og renoveringen af Københavns Universitets fredede hovedbygning (2017) bør fremhæves.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig