Dumaen har gennem historien været navnet på en række rådgivende eller lovgivende forsamlinger i Rusland. Siden den nye russiske forfatning i 1993 har Statsdumaen, Gosudarstvennaja Duma, været betegnelsen på det ene kammer, underhuset, i Ruslands parlament; i daglig tale kaldes den blot Dumaen. Den er det vigtigste af parlamentets to kamre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet duma er russisk for 'råd, rådgivende forsamling'. Det betyder egentlig 'tanke'.

Dumaens 450 medlemmer vælges ved direkte valg og sidder for en periode på 5 år. Siden 2016 har der været tale om et blandingssystem, hvor den ene halvdel af medlemmerne vælges ved forholdstalsvalg, mens den andre halvdel vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse (first-past-the-post). Spærregrænsen for partier har siden da værer 5 procent.

Dumaen fremlægger forslag til forbundslovene, som derefter forelægges Forbundsrådet og præsidenten; disse kan foreslå ændringer, som kan nedstemmes af Dumaen ved 2/3 flertal.

Dumaens historie

Betegnelsen duma blev i politisk forstand første gang anvendt om de russiske storfyrsters og zarers rådgivende organ, Bojardumaen.

Selvom revolutionen i 1905 blev slået ned med hård hånd, var den russiske kejser Nikolaj 2. tvunget til at oprette en folkevalgt lovgivende rigsdag, Statsdumaen, valgt første gang i 1906.

Herefter skete de første egentlige partidannelser i Rusland, men de efterfølgende "grundlove" indskrænkede hurtigt Dumaens kompetence. Store dele af statsbudgettet lå uden for dens myndighed, ligesom kejseren fik vetoret over for dens lovgivning. Han havde endvidere ret til at opløse Dumaen og kunne regere ved hjælp af nødlove, når han fandt det hensigtsmæssigt.

Ved de følgende valg blev der indført betydelige begrænsninger i valgretten, hvilket i 1915 førte til dannelsen af Den Progressive Blok, som krævede en regering, der nød befolkningens tillid. Den dannede under Februarrevolutionen (Martsrevolutionen) i 1917 basis for Den Provisoriske Regering.

Betegnelsen Duma blev ikke brugt i Sovjetperioden, men genindført i Rusland i 1993 efter Sovjetunionens opløsning to år forinden.

Indflydelse i 1990'erne, demokratisk udhulning siden

Dumaen opnåede op gennem 1990'erne en status som en demokratisk institution, der i flere tilfælde på afgørende vis udfordrede centralmagten, både i forbindelse med Augustkuppet i 1991 mod Mikhail Gorbatjov og sidenhen i en lang række kampe med Boris Jeltsin.

Siden Vladimir Putins opstigen til magten er Dumaen dog i stigende grad blevet et servilt organ for den siddende præsident, hvor hovedparten af de repræsenterede partier direkte eller indirekte udtrykker deres ubetingede støtte til præsidenten, mens den reelle opposition med forskellige midler er blevet begrænset i sine muligheder for at komme til orde, hvis den da ikke direkte er blevet forbudt at stille op. Partiet Jabloko blev således forbudt at stille op til parlamentsvalget i Rusland 2026.

Ændringer i valglovene

Indtil valget i december 2007 blev 225 af Dumaens medlemmer valgt i enkeltmandskredse, de øvrige 225 efter partilister ved forholdstalsvalg. I december 2007 blev alle medlemmer valgt på partilister ved forholdstalsvalg, idet valget i enkeltmandskredsene var erstattet af et indviklet system af regionale valggrupper.

Desuden var spærregrænsen hævet fra 5 til 7 %, der var ingen krav om minimal valgdeltagelse for at gøre valget gyldigt, og det var ikke længere muligt at afgive sin stemme "mod alle kandidater". Ved valget i 2011 kunne partier med henholdsvis 5-6 % af stemmerne dog opnå ét mandat og 6-7 % to mandater, trods den egentlige spærregrænse på 7 %. Systemet blev ændret til det nuværende i 2016.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig