Ebba Nexø

At Ebba Nexø skulle have en uddannelse, var en selvfølge, og ikke mindst hendes morfar, klinisk professor Herman I. Bing (1871-1966), var ambitiøs på barnebarnets vegne. Da Ebba Nexø valgte medicin frem for matematik, var det til morfaderens store skuffelse. Han mente, at det var utænkeligt, at en kvinde kunne blive professor ved et medicinsk fakultet.

Medicinstudiet blev påbegyndt ved Aarhus Universitet og afsluttet fra Københavns Universitet i 1971. Studietiden bød på ophold ved hospitalsafdelinger i England, Norge, Sverige og USA samt et længerevarende ophold i Tanzania. Forskning var tidligt på dagsordenen, inspireret af hendes morbror, læge, lektor og direktør Iens Bing (1906-1980), og blev styrket gennem et ophold i Philadelphia, USA, hos moderens fætter, professor Allan J. Erslev.

I 1971 blev Ebba Nexø gift med lektor lic.scient Bjørn Andersen Nexø (1947-2025), og de fik sønnerne Michael (f. 1972), der senere blev teknisk direktør i SASHA Aps, og Tue (f. 1974), der i dag er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Ønsket om at forene familieliv med karriere var medbestemmende, da Ebba Nexø valgte sit speciale.

Efter uddannelse ved Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet blev Ebba Nexø speciallæge i klinisk biokemi i 1981. Forinden havde hun tilbragt to år på Johns Hopkins Hospital i Baltimore, USA.

I 1984 blev Ebba Nexø udnævnt til administrerende overlæge på Centralsygehuset i Hillerød, hvor hun var, indtil hun i 1991 blev lærestolsprofessor i klinisk biokemi ved Aarhus Universitet og overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Kommunehospitalet, der senere blev en del af Aarhus Universitetshospital.

Ebba Nexø gik på pension fra jobbet som overlæge i 2014, men fortsatte som professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, indtil hun fra 2019 blev professor emerita sammesteds.

Vitamin B12 blev opdaget som det vitamin, der kunne helbrede patienter med sygdommen perniciøs anæmi – dødelig blodmangel. Sygdommen skyldes en autoimmun ødelæggelse af det protein, der er nødvendigt for, at B12 kan optages i tarmen. Behandling af perniciøs anæmi med B12 blev først opfattet som et medicinsk mirakel, men har i mange år skabt problemer, fordi alvorlig B12-mangel stort set kun er blevet mistænkt hos patienter med anæmi. Ebba Nexø har bidraget til en bedre forståelse af diagnose og behandling af vitamin B12-mangel.

I dag ses blodmangel kun sjældent hos patienter med B12-mangel. Det er en lang række neurologiske problemer, der dominerer. Diagnosen er vanskelig, og den må stilles klinisk støttet af blodprøveresultater. Ebba Nexø har gjort en markant indsats i denne sammenhæng, og hun har desuden bidraget til rationel forebyggelse og behandling af B12-mangel. Alle patienter med symptomgivende B12-mangel skal indledningsvis behandles med injektioner. Det er dog kun, hvis patienterne mangler evnen til at optage vitaminet, at der er behov for livslang og individualiseret behandling med farmakologiske doser (store doser) af vitaminet.

Ebba Nexø var medstifter at Cobento Biotech A/S, der ved gensplejsning fremstillede det protein, intrinsic factor, som patienter med perniciøs anæmi mangler. Firmaet blev lukket i 2008, og patentet overtaget af forskere i USA.

Ebba Nexøs forskning indenfor B12-området har været af stor betydning i Danmark og globalt og har blandt andet omfattet projekter i EU-regi samt rådgivning af WHO og FAO, landbrugs- og fødevareorganisationen under FN.

Under opholdet på Johns Hopkins Hospital i USA (1977-1979) introducerede professor Morley D. Hollenberg (1944-2025) Ebba Nexø til forskning i epidermal growth factor, epidermal vækstfaktor, og dets receptorer. Det var et forskningsfelt, Ebba Nexø efter hjemkomsten til Danmark videreførte i samarbejde med lektor Steen Seier Poulsen (f. 1945) og senere også med professor Boe Sandahl Sørensen (f. 1960). Vækstfaktorsystemet står i dag centralt, fordi dets receptorer er ændret ved en række kræftsygdomme, hvilket har ført til udvikling af diagnostiske test og receptorrettet medicin.

Nævnes skal også, at Ebba Nexø har vejledt talrige unge forskere gennem deres ph.d.- eller disputatsarbejder.

I 1992 blev Ebba Nexø medlem af, og i perioden 1995-1998 formand for Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Ebba Nexø var den første kvinde på denne post. Ud over uddeling af penge til sundhedsvidenskabelig forskning arbejdede forskningsrådet med den nationale strategi for sundhedsområdet 1998-2002.

Spørgsmålet om lige behandling af mænd og kvinder i forskningsrådssystemet var også højt på dagsordenen, efter at svenske undersøgelser havde påpeget problemer med bias og negativ særbehandling af kvindelige forskere. Åbenhed om arbejdet var en anden mærkesag, og i Ebba Nexøs formandstid blev rådet mere synligt.

I årene 1996-1997 var Ebba Nexø formand for de seks forskningsråds formænd og medlem af Danmarks Forskningsråd. Efter en omlægning af rådsstrukturen blev hun 1997-1998 næstformand for det nyetablerede Forskningsforum. Hun var medlem af bestyrelsen for De Frie Forskningsråd DFF i perioden 2004-2009, heraf næstformand 2006-2009.

Ebba Nexø var medlem af Novo Nordisk Fondens Priskomite 2009-2013 og i en årrække medlem af og rådgiver for en række norske, svenske og italienske forskningsrelaterede råd og udvalg. Hun har desuden været medlem af formandskabet for sammenslutningen af europæiske forskningsrådsformænd 1996-1998 under ESF The European Science Foundation.

Ebba Nexø har tillige været medlem af:

• Specialistnævnet, Sundhedsstyrelsen, 1990-1999
• Bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Kemi, 1990-1995
• Nordisk Selskab for Klinisk Kemi fra 1994, formand, 1998-2002
• Udvalget vedr. Videnskabelig Uredelighed, 1999-2004
• Formand for Genteknologiudvalget, Videnskabsministeriet, 2000-2001
• Formand for Udvalget for Kræftplan og Forskning, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 2002-2004
• I bestyrelsen for Kennedy Centeret, København, 2004-2012
• Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning under Sundhedsstyrelsen, 2006-2015
• Nordisk Komite for Bioetik, 2012-2015
• Censorkorpset ved Lægeuddannelsen i Danmark fra 2018
• Næstformand for Det Videnskabelige Råd for Foreningen lex.dk siden 2018, der står bag LEX – Danmarks Nationalleksikon.