Erich Auerbach, 1892-1957, tysk-jødisk litteraturhistoriker, romansk filolog og Danteforsker. Han måtte som jøde forlade sin professorstilling i Marburg og søgte i nazismens år ly ved Istanbuls Universitet. Her skrev han sine hovedværker Neue Dantestudien (1944) og Mimesis (1946, da. udvalg Mimesis, virkelighedsgengivelsen i den vesterlandske litteratur, 1965); efter 2. Verdenskrig kom Auerbach til USA. Han interesserede sig særlig for realisme, som tog også fattige menneskers liv alvorligt, undertiden i tragisk lys; han mente, at realismen i middelalderen var afgørende betinget af kristendommen, og at den udgjorde en modpol til antikkens og 1600-t.s (klassicismens) stil- og rang-adskillelser i digtningen. Auerbach forenede sproglig nærlæsning med en vid historisk og historiefilosofisk horisont.