Erich Kästner

Erich Kästner var tilhænger af Weimarrepublikken, men ikke partipolitisk aktiv. Det indbragte ham kritik fra venstrefløjen, mens han fra højre blev angrebet både for sin pacifistisk-demokratiske holdning og sin åbenhed om seksuelle spørgsmål.

Nazisterne forbød hans bøger; Kästner var den eneste af de forfattere, der fik deres navne råbt op under bogbrændingen den 10. maj 1933, der selv overværede begivenheden på Opernplatz i Berlin.

Alligevel blev han i Tyskland og kunne udgive upolitiske romaner i Schweiz og skrive drejebøger under pseudonym, bl.a. til det tyske filmselskab UFAs jubilæumsfilm Münchhausen (1943). Sine erfaringer fra de sidste måneder af krigen har han beskrevet i dagbogen Notabene 45 (1961, dansk samme år).

Kästner kan karakteriseres som moralist og "venstreorienteret melankoliker" ligesom hovedpersonen i romanen Fabian (1931, dansk 1959), en skildring af mennesker i klemme i inflationens og arbejdsløshedens Berlin. Romanen ender tragikomisk med, at den passive antihelt Fabian, som tilhører den generation, der blev slået ud af kurs af 1. Verdenskrig, drukner, da han omsider handler og prøver at redde en dreng, der er faldet i vandet: Fabian kan ikke svømme — det kan drengen derimod godt!

Erich Kästner erklærede eftertrykkeligt, "Ich bin ein Deutscher aus Dresden in Sachsen". Han blev født i Dresden og voksede op i bydelen Antonstadt (i dag bedre kendt som Äussere Neustadt) på adressen Königsbrücker Strasse 66. Hans ungdomserindringer Als ich ein kleiner Junge war (1957, dansk Dengang jeg var en lille dreng, 1962) beskriver opvæksten i Dresden og livet i Äussere Neustadt.

I 2000 åbnede Erich Kästner Museum i Dresden, indrettet i hans onkels villa på hjørnet af Antonstrasse og Albertplatz. Det usædvanlige museum kalder sig et mobilt interaktivt mikromuseum og et stykke moderne arkitektur. I stedet for et fastfrosset billede af forfatteren Erich Kästner giver stedet rig mulighed for at arbejde med en facetteret personlighed.

• Tysklands litteratur

• Erich Kästner Museum