House of Lords

House of Lords (Overhuset) er det øvre kammer, som sammen med det nedre kammer House of Commons (Underhuset) udgør Storbritanniens tokammerparlament beliggende i Westminster Palace i London.

Faktaboks

Også kendt som: Overhuset

Medlemmer af House of Lords

Frem til maj 2026 er der ca. 780 medlemmer i House of Lords. Ingen af disse er demokratisk valgt til deres plads. Medlemmerne er fordelt på tre kategorier. 92 af dem er aristokratiske arvemedlemmer (hereditary peers), mens ca. 665 er livstidsmedlemmer (life peers), hvilket vil sige, at de er udpeget af monarken på den til enhver tid siddende premierministers indstilling til en plads på livstid. Deres titel går således ikke i arv. Endelig er 26 biskopper (lords spiritual) medlemmer af House of Lords.

I modsætning til House of Commons, hvor medlemmerne omtales som MPs (Members of Parliament), omtales medlemmerne af House of Lords som Lord eller Lady efterfulgt af en del af deres navn og specifikke titel (fx Lord Lebedev of Hampton and Siberia). Oprindeligt, og indtil 1958, var alle medlemmer af House of Lords aristokrater. I dag udgør disse et mindretal, idet en række reformer af House of Lords blev gennemført af Labourregeringerne efter 1997.

Som medlemstallene viser, udgør life peers i dag langt den største del af medlemmerne. Mange af disse har, eller har haft, en eller anden form for partipolitisk tilknytning, som de dog ofte tager lettere på end de valgte medlemmer af House of Commons. En del life peers udnævnes dog fra andre dele af samfundet end den politiske arena, fx fremtrædende erhvervsfolk, kulturpersonligheder, sportsfolk, osv.

House of Lords' deltagelse i parlamentets lovgivningsarbejde

Formelt har House of Lords kun begrænset indflydelse på parlamentets lovgivningsarbejde. Alle nye lovforslag skal behandles i begge kamre, men House of Lords' kompetence består primært i at kunne foreslå ændringer af eller midlertidigt forsinke de love, som det får forelagt af House of Commons.

I de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor House of Lords afviser et lovforslag, fører det kun til udsættelse af den endelige vedtagelse. Hvis House of Commons vedtager lovforslaget igen i næste parlamentssamling, bliver det til lov, uden at House of Lords skal have det genforelagt eller kan gøre indsigelser. Som sådan er House of Lords' formelle indflydelse derfor beskeden. Man benævner da også balancen mellem de to kamre med hensyn til politisk magt som asymmetrical bicameralism (asymmetrisk tokammersystem).

Uformel indflydelse

House of Lords har dog ofte ganske betydelig uformel indflydelse, fordi det har mere tid til at debattere de lovforslag, det vælger at behandle. Desuden har mange af dets medlemmer specialviden eller lang erfaring fra en karriere i eller uden for politik, i modsætning til House of Commons' ofte karrieretænkende politikere.

House of Lords har tidligere fungeret som appelret i civile og kriminelle retssager. Denne opgave blev udelukkende løst af 12 fuldtidsansatte Law Lords. Fra 2009 overtog en nyoprettet uafhængig Supreme Court disse opgaver.

Reform af House of Lords

Sammensætningen af House of Lords er blevet markant ændret flere gange gennem de seneste årtier. Første bølge af ændringer kom med Tony Blairs Labourregering fra 1997, hvor de første skridt på vej mod en påtænkt fuldstændig afskaffelse af den arvelige højadels indflydelse i House of Lords med en reduktion af antallet af arvemedlemmer fra ca. 750 til 92 blev gennemført.

I 2026 er næste bølge på vej med den siddende Labourregerings lov om helt at afskaffe arvemedlemmer i House of Lords. Denne lov er nu vedtaget i begge kamre, og når parlamentet i efteråret 2026 træder sammen igen efter dets sommerpause, vil de sidste 92 arvemedlemmer ikke længere have plads.

Der er planer om yderligere reformer, men det er uklart, hvilke og hvornår disse eventuelt gennemføres. Blandt påtænkte yderligere reformer er indførelse af en lovpligtig tilbagetrækningsalder for livstidsmedlemmerne og regler om fremmøde.

Nedlæggelse af House of Lords?

House of Commons har flere gange gennem de senere år debatteret forslag om helt at nedlægge House of Lords i dets nuværende form til fordel for etablering af en form for regionalt valgt andetkammer. Dette er dog et særdeles kontroversielt emne med stor uenighed mellem de politiske partier. Fortalere for bevarelse af status quo fremhæver, at medlemmerne af House of Lords, fordi de ikke indgår i den sædvanlige valgcyklus, kan tillade sig at være hævet over popularitetshensyn, og at de dermed kan tilføre lovgivningsarbejdet erfaring og kvalitet.

Under koalitionsregeringen i 2010-2015 pressede det ene parti i regeringen, Liberal Democrats, på for en demokratisk reform af House of Lords, mens det andet parti, Conservative Party, i hvert fald på det tidspunkt, var stærk modstander af en sådan reform. Det var indskrevet i koalitionsregeringens program, at en reform skulle behandles i løbet af regeringens første valgperiode. Det skete i sommeren 2012, men et stort antal konservative parlamentsmedlemmer stemte imod deres partiledelse, hvorefter forslaget om en reform blev opgivet.

I december 2022 udarbejdede Labour en rapport, The UK’s Future, som indeholdt forslag om gennemgribende reformer af den britiske forfatning, herunder nedlæggelse af House of Lords og etablering af et regionalt valgt organ. Rapporten førte dog ikke til konkrete skridt til at gennemføre sådanne radikale reformer af det britiske parlament.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Politiske systemer og institutioner i Storbritannien

Ole Helmersen

Lektor emeritus, Copenhagen Business School