James Taylor er en amerikansk sanger og guitarist, der har præget udviklingen af singer-songwriter-stilen med sit klangfulde guitarspil og et repertoire af følsomme, social- og kærlighedsreflekterende sange inden for folkrock-, pop-, gospel- og countrygenren. Hans gennembrud kom med lp'en Sweet Baby James (1970) med titelsangen og nummeret Fire and Rain herfra, fulgt op af singlehittet You've Got A Friend (1971). Ægteskabet 1972-83 med sangeren Carly Simon indeholdt også et musikalsk samarbejde og prægede sangene på hans lp'er JT (1977) og Flag (1979). Taylor har siden fastholdt stilen og et trofast publikum med albumudgivelser som That's Why I'm Here (1985) med bl.a. sangen Only One samt New Moon Shine (1991) og Hourglass (1997).
Det sker
Momssvindel
Den hidtil mest omfattende sag om momssvindel – kendt som Operation Greed – omhandlede svig for cirka 300 millioner kroner. Bagmændene er netop blevet idømt fængselsstraf i til sammen over 60 år.
Varslingssystemet
I dag testes sirenesystemet. I Danmark kan myndighederne advare befolkningen om akut livstruende fare ved at udsende en beredskabsmeddelelse og anvende de fysiske sirener og S!RENEN, der advarer folk via deres mobiltelefon.
Novo Nordisk
Novo har fremlagt regnskab og opjusterer forventningerne til deres omsætning en smule. De forventer dog fortsat et fald i omsætningen i 2026. I 2025 fyrede Novo Nordisk 5000 af deres danske medarbejdere og indsatte ny administrerende direktør.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.