Lazare Carnot var en fransk ingeniør, politiker, matematiker og fysiker. Efter studier bl.a. hos Gaspard Monge arbejdede Carnot som ingeniør, indtil han i 1792 blev medlem af Nationalkonventet og året efter organisator og leder af den sejrende revolutionære hær. Under Napoleon var han krigsminister i nogle få måneder af 1800, guvernør for Antwerpen i 1814 og indenrigsminister i Frankrig under de 100 dage i 1815. Derefter levede han i eksil i Magdeburg. Inden for mekanikken bidrog han med en energibaseret maskinlære, der formodentlig inspirerede sønnen Sadi. Hans matematiske hovedværk Géométrie de position (1803) indeholder et forsøg på at redegøre for de negative tal ved hjælp af kontinuerte transformationer af geometriske figurer.