Miguel de Molinos, 1628-1696, spansk præst, der nød stor anseelse som sjælesørger i Rom. I hans hovedværk, Guida spirituale (1675, Åndelig fører), angives, hvorledes sjælen opnår indre fred med Gud gennem ordløs bøn og tilsidesættelse af egne ønsker og begær. I 1686 blev Molinos arresteret af inkvisitionen og anklaget for ringeagt for kirken og dens sakramenter. Anklagerne var baseret på Molinos' omfattende korrespondance. Året efter afsvor Molinos sin påståede kvietisme, men blev dømt til livsvarigt fængsel. Åndshistorisk stod Molinos i gæld til Teresa de Jesus og Juan de la Cruz, mens senere kvietister og tyske pietister lod sig inspirere af hans værk.
Det sker
Konfirmation
Denne weekend bliver prins Vincent og prinsesse Josephine konfirmeret. Konfirmation er den kirkelige handling, hvor unge bekræfter deres dåb. I 2025 blev 64 % af de 14-15-årige unge konfirmeret.
Hormuzstrædet
Iran har erklæret Hormuzstrædet for fuldt åbent for kommercielle fartøjer, men skibe i området melder fortsat om beskydning. Den vigtige maritime handelsrute har været næsten helt lukket siden Iran-krigens begyndelse.
Bispebjerg Kirkegård
Bispebjerg Kirkegård i København er i disse dage et populært udflugtsmål på grund af kirkegårdens blomstrende allé med japanske kirsebærtræer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.