Ragnhild Hveger

Ragnhild udviklede sig stærkt og satte allerede i februar 1936 to verdensrekorder på henholdsvis 440 yard (1 yard = 0.9144 m: 400 yard er altså 402,3 m) og 500 yard (457,2 m) crawl, hvad der gjorde det oplagt at sende hende til De Olympiske Lege – ligefrem i en favoritrolle på de 400 m crawl. Hun blev sendt afsted sammen med bl.a. den endnu yngre Inge Sørensen – "Lille henrivende Inge”.

Ved OL havde Ragnhild den hurtigste tid i de indledende heats (5.28.0) og i semifinalen (5.33.7). I finalen var løbet tæt, men på de sidste meter blev hun overhalet af hollænderen Rie Mastenbroek (1919-2003), som svømmede 5.26.4, mens Ragnhild svømmede 5.27.5.

Umiddelbart var det en skuffelse, men Ragnhild Hveger fortalte efterfølgende, at hun havde været umådelig nervøs, og at hun ikke havde kunnet stille noget op overfor Mastenbroeks spurt. Da Ragnhild Hveger kom hjem med en sølvmedalje og Inge Sørensen med en bronzemedalje, fik de en usædvanlig stor modtagelse. Det var Ragnhilds far, der som lokomotivfører førte toget fra Gedser til Enghave Station, hvor 30.000 mennesker hyldede hende og Inge Sørensen. Der var så megen tumult, at politiafspærringen brød sammen, og de to piger måtte flygte ind i nogle kolonihaver. Også i Helsingør var der en usædvanlig stor modtagelse.

Efter at have sat de to verdensrekorder slog Ragnhild ikke mindre end i alt 44 verdensrekorder frem til 1942. Hun vandt tre guldmedaljer ved europamesterskaberne i 1938 i London (i 100 m crawl, 400 m crawl og 4×100 m crawl). Også her blev hun og de øvrige svømmere modtaget af ca. 100.000 begejstrede mennesker på Rådhuspladsen i København. Ragnhild Hveger vandt i sin karriere i alt 20 danske mesterskaber (100 m, 400 m fri og 100 m rygcrawl), 5 nordiske mesterskaber og 3 europamesterskaber. Herudover satte hun 55 danske rekorder. Hendes 44 verdensrekorder er ikke overgået af nogen dansk idrætspersonlighed siden.

På grund af 2. verdenskrig blev flere store internationale mesterskabsstævner aflyst. Ragnhild Hveger stillede dog op i de stævner, som faktisk blev afholdt. Det første var OL i 1936, og det sidste blev europamesterskaberne i 1954. Resultaterne fra disse mesterskabsstævner er opgjort herunder:

Det ganske særlige ved Ragnhild Hvegers svømmekarriere er hendes 44 verdensrekorder. Hun havde en særdeles effektiv svømmeteknik med et meget stærkt benspark og et fint glid med armene. Hun trænede omkring 2000 m pr. dag i det ofte meget kolde vand, og hun svømmede lige så hurtigt som de bedste mænd. Der var mandlige svømmere, som nødigt stillede op mod hende, fordi de ikke kunne følge med.

Listen herunder viser Ragnhild Hvegers verdensrekorder. Den viser, hvor mange forskellige crawldistancer, hvori der blev registreret rekorder, idet man i USA primært svømmede på baner opmålt i yards, mens man i Europa svømmede på baner på 25 meter, 33,3 meter eller 50 meter. Man arrangerede ofte svømmestævner, hvor der på forhånd blev annonceret et rekordforsøg. Flere gange var det mod de hollandske konkurrenter Willy den Ouden (1918-1997) og Rie Mastenboek. Andre gange var det mod de bedste danske mandlige svømmere, som kunne være med til at pace tempoet.

En rekord kunne kun anerkendes, hvis den var registreret med 3 stopure, hvor den midterste tid var gældende, hvis alle tiderne var forskellige. Efter rekorden skulle der sendes en formular til det internationale svømmeforbund FINA (”Fédération internationale de Natation”), som – ofte efter lang tid – tog stilling til, om den kunne godkendes. To verdensrekorder sat i Düsseldorf blev f.eks. efterfølgende underkendt. En mellemtid på 440 yard crawl i tiden 5.14.0, da hun satte rekorden i 500 yard crawl (nr. 12) blev efterfølgende – efter mange protester – underkendt, da man ikke var helt sikker på, at det tov, som var spændt ud over bassinnet, var helt korrekt placeret. Hendes guldmedaljetid ved EM i London på 5.09.0 blev udråbt som verdensrekord. Imidlertid havde hun umiddelbart før EM svømmet på 5.06.2, og denne tid var endnu ikke blevet godkendt af FINA, hvad den blev, før ”rekorden” fra EM nåede til FINA. Hermed blev rekorden fra London annulleret. Svenskerne protesterede over rekorderne på 1000 m og 1500 m (11.8.1940), fordi Ragnhild havde fået pace af en mandlig svømmer. Rekorderne endte efter lang tid med at blive godkendt.

”Det er efterhånden ikke til at finde ud af, om jeg nu har 44 eller 46 rekorder, når disse to tider bliver godkendt”.. . jeg sætter Rekorder og faar Diplomerne tilsendt, saa underkender man nogle af Tiderne bagefter, derefter maa jeg sende Diplomerne tilbage, og så anerkender man dem igen, og jeg faar atter Diplomerne. Det er slet ikke til at holde Rede på”

sagde hun til Idrætsbladet den 26. juni 1942.

I løb, hvor Ragnhild Hveger gjorde to rekordforsøg på en gang med en mellemtid på en længere distance, havde man derfor 6 stopure i gang. Nogle gange forsøgte Ragnhild f.eks. at sætte rekord på både 400 m og 440 yard. I 1942 satte hun tre rekorder i ét løb. Også i sådanne forsøg havde man et tov spændt over bassinet ud for de forskellige distancer.

Man skelnede ikke mellem rekorder på langbane (50 m) og kortbane (25 m). Når man skulle vende, skulle man lave en ”åben” vending, hvor man rørte væggen med hånden først, hvorefter man vendte rundt og satte af. En sådan vending betød, at man svømmede en lille smule hurtigere på kortbane, men ikke mere end, at man ikke tog det i betragtning. I dag bruger man en saltovending, hvor man ikke rører væggen med hånden, men laver en kolbøtte før vendingen og får et afsæt med benene. Det giver en noget større fordel, hvorfor man nu registrerer rekorder både på kortbane og på langbane.

Et annonceret rekordforsøg kunne fylde svømmehallen/havnebassinet med flere tusinde betalende tilskuere, også selvom nogle af disse stævner blev afholdt i dårligt vejr og i de beskidte og meget kolde havnebassiner. Ud over de resultater, som er oplistet herunder, deltog Raghild Hveger i mange andre stævner, hvor det ikke blev til en verdensrekord. Ragnhild Hveger udtrykte senere, at hun var ked af disse mange rekordforsøg, som skulle skaffe penge til forbundets deltagelse i internationale stævner, idet hun følte, at hun skuffede, når det ikke lykkedes at slå rekorden og der efterfølgende var stille i hallen.

For også at skaffe penge foreslog brydeforbundets formand Hofmann Jensen i Idrætsbladet d. 1. april 1941, at man skulle sætte Ragnhild på et frimærke, som kunne tjene penge til idrætten. Det blev dog ikke til noget.

Af listen fremgår det, at Ragnhild Hveger sætter rekorder på forskellige distancer med ret korte mellemrum. I 1941 var Ragnhild på et tidspunkt indehaver af 16 forskellige verdensrekorder i crawl (rekord nr.: 12, 16, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 29, 31, 36, 37, 39, 40, 41, 42). Hun manglede kun 100 m crawl for at have alle rekorderne i crawl. Dertil kom, at hun også var indehaver af to rekorder i rygcrawl (nr. 7, 38). Således havde hun 18 verdensrekorder i alt på samme tidspunkt.

Nogle af disse rekorder stod i meget lang tid, f.eks. stod Ragnhild Hvegers rekord på 200 m crawl på 2.21.7 fra 11.9.1938 helt frem til d. 25.2.1956, hvor Dawn Fraser (f. 1937) fra Australien svømmede på 2.20.7. Hun havde også rekorden i 400 m crawl (sat første gang d. 10.2.1937 på 5.14.2 og siden forbedret til 5.00.1 (d. 15.9.1941). Hun beholdt rekorden helt frem til d. 25.8 1956, hvor den blev slået af Lorraine Crapp (f. 1938), som svømmede 4.50.8. Det viser, hvor stærkt svømmende Ragnhild Hveger var. I listen står angivet crawl. Det var betegnelsen dengang. I dag hedder det ”fri” svømning.

* = mellemtid på næste rekord