Rheinland-Pfalz.
Af .

Rheinland-Pfalz er en delstat i den vestlige del af Tyskland. Den dækker et areal på 19.849 km2 og har lidt flere end 4,1 millioner indbyggere (2024). Rheinland-Pfalz grænser mod vest op til Belgien og Luxembourg, mod sydvest til delstaten Saarland og til Frankrig, mod øst til delstaterne Baden-Württemberg og Hessen og mod nord til delstaten Nordrhein-Westfalen. Mainz er hovedstad.

Landskabet præges af bjergområderne Westerwald, Eifel med vulkantoppe, Hunsrück og Pfälzer Wald samt dalstrøgene omkring floderne Rhinen, Mosel, Lahn og Nahe. De to førstnævnte med havnene Ludwigshafen am Rhein, Mainz, Koblenz og Trier udgør vigtige vandveje, og de er forbundet med en motorringvej.

Byer

Byerne Koblenz, Trier, Mainz, Ludwigshafen am Rhein, Kaiserslautern, Pirmasens og Idar-Oberstein er vigtige kongres- og messebyer. Turisme har en stigende økonomisk betydning; det drejer sig især om Moseldalen og vinbyerne langs Rhinen. Også kurstederne i Eifel og langs Rhinen har mange besøgende.

Befolkning

Rheinland-Pfalz har 4,7 % af Tysklands indbyggere fordelt på de tyndtbeboede områder Eifel, Hunsrück, Pfälzer Wald og Westerwald og de meget tætbeboede områder Kaiserslautern-dalen, Nahedalen, Pirmasens-Saarbrücken-området, Ahrdalen og Rhindalen samt byerne Mainz, Ludwigshafen am Rhein, Koblenz og Trier.

54,5 % af befolkningen er katolikker, 37,7 % protestanter, og 2,9 % er medlemmer af andre trossamfund.

Erhverv

.

Mosel strømmer gennem den tyske by Trier. Her er floden smal og dyb og dens omgivelser karakteristiske ved røde skiferklipper og stejle vinmarker. Foto 1997.

.

Rhinen er den vigtigste lokaliseringsfaktor for industrierne, der i høj grad er eksportorienterede. Den erhvervsaktive befolkning fordeler sig med 4% i landbrugssektoren, 41% i industrisektoren og 55% i handels-, transport- og servicesektoren.

Den økonomisk mest betydningsfulde industri er den kemiske med tyngdepunktet BASF i Ludwigshafen am Rhein. Dernæst følger bil-, nærings- og nydelsesmiddel- og maskinindustri (kontormaskiner), især i Ludwigshafen am Rhein, Mainz og Koblenz, skoindustri i Pirmasens og bearbejdning af smykkesten i Idar-Oberstein.

Landbrugsarealet udgør 45% af det samlede areal, og små og mellemstore familiebrug præger landskabet. Omtrent 70% af den tyske vinhøst kommer fra Rheinland-Pfalz, og det er især i områderne ved Ahr, Rhinen, Mosel-Saar-Ruwer og Nahe, vindyrkningen finder sted. Desuden dyrkes korn, sukkerroer og kartofler.

Energiforsyningen baserer sig på kernekraftværket Mülheim-Kärlich, olie, naturgas og vandkraftværkerne langs Mosel.

Rheinland-Pfalz' historie

Fra 400-800-tallet udgjorde området en del af Merovingerriget og senere Karolingerriget. I 843 kom den del, der lå øst for Rhinen, til Det Østfrankiske Rige.

Som følge af sin centrale beliggenhed ved Europas vigtigste vandvej spaltedes regionen i de følgende århundreder op i små politiske enheder med hyppigt skiftende centre og grænser. Denne tendens forstærkedes under Reformationen, da området blev kampplads mellem lutheranere, katolikker og calvinister, samt under Trediveårskrigen og under Napoleonskrigene.

Rhinlandet blev besat som følge af Versaillesfreden 1919. I ly af dette forsøgte rhinske separatister i efteråret 1923 at etablere en separat rhinsk republik (på tysk Rheinische Republik) som selvstændig delstat uafhængig af Preussen i den sydlige preussiske Rhinprovins. Koblenz var udset til at være hovedstad. Løsrivelsesforsøget blev ledet af redaktør Josef F. Matthes og støttet af den franske besættelsesmagt i Rhinlandet, men "republikken" brød efter kort tid sammen igen.

Rheinland-Pfalz opstod som ny delstat i november 1946 gennem en forordning fra den franske militærregering, der forenede dele af de preussiske provinser: det sydlige Hessen-Nassau og den sydlige Rheinprovinz med Rheininhessen og det bayerske Pfalz til en ny delstat.

I efterkrigstiden var delstaten indtil 1991 regeret af det kristeligt-demokratiske parti CDU; siden 1991 har det socialdemokratiske SPD haft regeringsledelsen, først i koalition med det liberale FDP og siden 2011 med De Grønne. Ministerpræsident har siden 2024 været Alexander Schweitzer fra SPD, der i 2024 efterfulgte den populære Malu Dreyer. Der skal afholdes landdagsvalg i marts 2026.

Ved delstatsvalget søndag d. 22. marts 2026 blev CDU med 31 % valgets vinder og det største parti. SPD fik 25,9 % af stemmerne. Det tegner til, at CDU overtager regeringsledelsen efter 35 år med en socialdemokratisk ministerpræsident. Det ser ud til at skulle foregå i en stor koalition mellem CDU og SPD med Gordon Schnieder (CDU) som ministerpræsident i Mainz.

Alternative für Deutschland (AfD) fik med 19.5 % af stemmerne sit hidtil bedste resultat i en vestlig delstat. FDP og die Linke kom ikke over spærregrænsen på 5 % og er ikke repræsenteret i Landdagen.

Den senere forbundskansler Helmut Kohl fra CDU var ministerpræsident i delstaten i årene 1969 til 1976, og den senere leder af SPD Rudolf Scharping var det i årene 1991 til 1994.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig