Richard Adolf Zsigmondy, 1.4.1865-23.9.1929, østrigsk kemiker, som i 1925 modtog nobelprisen i kemi for sine bidrag til opklaring af naturen af kolloider. Fra 1893 underviste han i kemisk teknologi ved universitetet i Graz, og samme år påbegyndte han en systematisk undersøgelse af kolloidt guld. I 1897 blev han ansat ved Schott glasfabrik i Jena og opfandt her, sammen med H.F.W. Seintopf (1872-1940), i 1903 ultramikroskopet. I 1907 blev han professor i uorganisk kemi ved universitetet i Göttingen, og han fortsatte med at forbedre ultramikroskopet og fremlagde nye resultater om kolloider. Hans forskningsresultater fik stor betydning for forståelsen af begreber som soler, geler, røg, tåge og skum.