Robert Cecil Salisbury, egl. Robert Arthur Talbot Gascoyne-Cecil Salisbury, 3.2.1830-22.8.1903, britisk statsmand. Han tilhørte det engelske aristokrati og blev i 1853 indvalgt som konservativ i Underhuset. Da han i 1868 efterfulgte sin far som markis af Salisbury, blev han medlem af Overhuset, hvor han efter Benjamin Disraelis død i 1881 blev konservativ leder. Han var derefter premierminister 1885-86, 1886-92 og 1895-1902. Salisbury var i de to første perioder sin egen udenrigsminister og førte en pragmatisk og forsigtig, men også ekspansiv imperiepolitik. Han var modstander af at binde Storbritannien gennem alliancer med andre stormagter; en politik, hans udenrigsminister efter 1900, lord Henry Lansdowne, dog modificerede med alliancen med Japan i 1902. Salisbury var filosofisk interesseret og en skeptiker, der ikke havde høje tanker om fremskridtstanken eller demokratiet. Han var den sidste britiske premierminister, der regerede på basis af et sæde i Overhuset.