Saxo Bank er en dansk, digital nichebank, som tilbyder sine kunder online investering og handel med finansielle produkter. Banken blev etableret i 1992, i første omgang med navnet Midas Fondsmæglerselskab.
Saxo Bank ejes af den schweiziske finanskoncern J. Safra Sarasin, som har 71 procent af aktierne, mens medstifter Kim Fournais sidder på 28 procent af ejerskabet.
Banken har hovedkontor i København og kontorer i 13 lande verden over og beskæftiger 2300 medarbejdere. Den havde i 2024 (senest offentliggjorte årsregnskab) en omsætning på 4,7 mia. kr. og en egenkapital på 6,3 mia. kr.
Banken tilbyder investeringer og handel med finansielle produkter som aktier, obligationer, futures, valuta, ETF'ere, CFD'ere med flere. Bankens særkende er dens partnerskabsaftaler med en række banker og investeringshuse i de såkaldte white label-løsninger. Det vil sige ordninger, hvor Saxo Bank stiller sin handelsplatform til rådighed for disse partnere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.