The Lovin' Spoonful, amerikansk popgruppe, dannet i 1965 af John B. Sebastian (f. 1944), guitar, mundharmonika, sang, Zal(man) Yanovsky (1944-2002), sang, guitar, Joe Butler (f. 1943), sang, trommer, og Steve Boone (f. 1943), sang, bas, piano. Med sangen Do You Believe in Magic? (1965), der var en programerklæring for den lyriske og optimistiske popmusik, som gruppen lancerede, fik The Lovin' Spoonful et gennembrud og skabte en syntese af folkrock, rock and roll og blues, som de kaldte "good time-music". Særlig populære var sangene Daydream (1966), Rain on the Roof (1967) og Summer in the City (1967). Sidstnævnte blev en klassiker i rockhistorien og indspillet af talrige andre kunstnere, bl.a. Joe Cocker. Efter gruppens opløsning i 1968 fortsatte John Sebastian som solist og var i 1970'erne og 1980'erne en elsket gæst på musikfestivaler, hvor han fortolkede gruppens gamle sange.
Det sker
Momssvindel
Den hidtil mest omfattende sag om momssvindel – kendt som Operation Greed – omhandlede svig for cirka 300 millioner kroner. Bagmændene er netop blevet idømt fængselsstraf i til sammen over 60 år.
Varslingssystemet
I dag testes sirenesystemet. I Danmark kan myndighederne advare befolkningen om akut livstruende fare ved at udsende en beredskabsmeddelelse og anvende de fysiske sirener og S!RENEN, der advarer folk via deres mobiltelefon.
Novo Nordisk
Novo har fremlagt regnskab og opjusterer forventningerne til deres omsætning en smule. De forventer dog fortsat et fald i omsætningen i 2026. I 2025 fyrede Novo Nordisk 5000 af deres danske medarbejdere og indsatte ny administrerende direktør.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.