Den danske rytter Cecilie Uttrup Ludwig vandt tredje etape af Tour de France Femmes 2022.

Tour de France Femmes er et cykelløb for kvinder. Det blev i 2022 for første gang afholdt under dette navn, arrangeret af Amaury Sport Organisation (A.S.O.), der også står bag Tour de France. Der blev afholdt et tilsvarende løb, La Grande Boucle Féminine Internationale, fra 1984 til 1989. Det vandt den franske cykelrytter Jeannie Longo i både 1987, 1988 og 1989.

Tour de France Femmes 2022

Emma Norsgaard vandt 6. etape af Tour de France Femmes 2023
Emma Norsgaard 28. juli 2023
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Tour de France Femmes blev i 2022 afholdt fra den 24. juli til den 31. juli. Den samlede strækning var 1035,5 km fordelt på otte etaper. Løbet startede ved Eiffeltårnet i Paris og sluttede på La Super Planche des Belles Filles, og vinderen blev den nederlandske Annemiek van Vleuten (f. 1982), som kørte for Movistar Team Women. I 2022 deltog tre danskere, Emma Norsgaard, Cecilie Uttrup Ludwig og Julie Leth (f. 1992). Cecilie Uttrup Ludwig vandt tredje etape og sluttede på en samlet syvendeplads.

Tour de France Femmes 2023

Tour de France Femmes 2023 blev fra 23. til 30. juli 2023 kørt over otte etaper. 22 teams var på startlisten, og to danske ryttere deltog: Cecilie Uttrup Ludwig fra det franske FDJ-SUEZ og Emma Norsgaard fra spanske Movistar. Emma Norsgaard vandt sjette etape. Samlet vinder blev hollandske Demi Vollering (f. 1996) efter at have vundet kongeetapen til Col du Tourmalet. Samlet nr. to blev belgiske Lotte Kopecky (f. 1995) og nr. tre polske Katarzyna Niewiadoma (f. 1994). Uttrup Ludwig blev nr. syv.

Tour de France Femmes 2024

I 2024 blev Tour de France Femmes indledt i den hollandske by Rotterdam den 12. august. Der blev kørt tre etaper i Holland. Der blev afsluttet på Alpe d’Huez den 18. august. Polskę Katarzyna Niewiadoma sejrede blot fire sekunder foran hollandske Demi Vollering.

Tour de France Femmes 2025

Kvindernes Tour de France 2025 blev kørt fra den 26. juli til den 3. august over ni etaper. Pauline Ferrand-Prévot (f. 1992) fra Frankrig vandt løbet.

Tour de France Femmes 2026

Tour de France Femmes køres i 2026 fra den 1. til den 9. august.

Læs mere i Lex

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig