Ulrich von Brockdorff-Rantzau var en tysk diplomat og politiker i begyndelsen af 1900-tallet.
Han var fra 1912 til 1918 tysk gesandt i København i Danmark, hvor han støttede den danske neutralitetspolitik under 1. Verdenskrig.
Herefter blev han under den nye Weimarrepublik i 1919 partiløs udenrigsminister i den første socialdemokratisk ledede tyske regering. Han stod i spidsen for den tyske forhandlingsdelegation, der tog til fredskonferencen i Paris og han prøvede ved forhandlingerne om fredstraktaten i Paris forgæves at få mildnet de hårde og ydmygende fredsbetingelser for Tyskland. Han afviste at underskrive Versaillestraktaten og trådte tilbage i juni 1919. Derefter underskrev Hermann Müller (SPD) og Johannes Bell (Zentrum) den 28. juni 1919 fredstraktaten.
Brockdorff-Rantzaus karriere blev afsluttet med en ambassadørpost i Moskva i perioden 1922-1928; her virkede han for tysk tilnærmelse til Sovjetunionen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.