Undergrundsloven er loven om udnyttelse af Danmarks undergrund og dens råstoffer. Loven er fra 1981 med senere ændringer. Loven regulerer især udnyttelsen af olie og naturgas, stensalt, kalisalt, brom, svovl og ædle luftarter samt geotermisk energi.
Anvendelse af undergrunden til fx lagring og videnskabelige undersøgelser med henblik på udnyttelse er tillige omfattet af loven. Udnyttelse af andre råstoffer, fx grus, er hovedsagelig omfattet af Råstofloven.
Undergrundsloven finder anvendelse på dansk territorium, herunder den danske kontinentalsokkel, men omfatter ikke Færøerne og Grønland, der har egen lovgivning på området. Loven giver staten eneret til udnyttelse af undergrunden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.