Zhou Enlai

Zhou Enlai blev født i Jiangsu provinsen. Faren hørte til embedsmandsstanden, og den unge Zhou blev oplært i litteratur og traditionelle dyder. Men han blev som mange andre unge kinesiske intellektuelle radikaliseret under fjerde maj bevægelsen i 1919 og tilsluttede sig den marxistiske bevægelse.

Som bl.a. Deng Xiaoping studerede Zhou Enlai i en periode i Frankrig. Her medvirkede han til at opbygge den europæiske del af Kinas Kommunistiske Parti. Efter hjemkomsten til Kina blev han gift med Deng Yingchao. De havde ikke egne børn, men adopterede Li Peng, som senere blev premierminister.

I slutningen af 1920'erne blev Zhou medlem af politbureauet og dermed en del af den Shanghai-baserede topledelse, der i begyndelsen af 1930'erne i stigende grad blev uenige med Mao. Imidlertid støttede Zhou Enlai, at Mao Zedong under Den Lange March overtog den militære og senere den politiske ledelse af kommunistpartiet. Det blev starten på et langt samarbejde, hvor Zhou Enlai endte som Maos tro væbner.

Som premierminister i Kina 1949-1976, og tillige som udenrigsminister 1949-1958, havde Zhou en politisk nøglerolle gennem hele den turbulente Mao-æra, men han overlevede alle dens udrensninger og kampagner. Under Kulturrevolutionen forsøgte han at moderere rødgardisternes værste udskejelser og fremstod som et symbol på stabilitet. Men han brød aldrig med Mao.

Da Deng Xiaoping blev rehabiliteret i 1973 arbejdede han tæt sammen med Zhou om en pragmatisk politik med henblik på at styrke økonomien og normalisere de politiske arbejdsgange. Da Zhou i 1975 blev diagnosticeret med kræft overlod han reelt ledelsen af regeringen til Deng.

Da den kræftsyge Zhou Enlai døde i januar 1976 udløste det landesorg. Samtidig blev hans bortgang katalysatoren for en magtkamp, der i første omgang førte til, at Deng endnu engang blev udrenset, men i anden omgang førte til et opgør med Kulturevolutionen, Firebandens arrestation og Dengs komplette rehabilitering.

Den belevne Zhou Enlai havde ry for at være en dygtig diplomat. Han var hovedarkitekten i normaliseringen af forholdet mellem Kina og USA, der begyndte med ping-pong diplomati og hemmelige møder med Henry Kissinger. I 1972 nåede tilnærmelsen mellem de to lande et foreløbigt højdepunkt med Richard Nixons besøg i februar 1972. Zhou Enlais diplomatiske indsats var også en medvirkende faktor i Folkerepublikken Kinas optagelse i FN i 1971 i stedet for Taiwan.

Zhou Enlai var og er højt værdsat både i og udenfor Kina. Han betragtes som en dygtig, hæderlig og pragmatisk politiker og en fremragende forhandler på den internationale scene. Han anses også for en stabiliserende figur under den kaotiske Kulturevolution. Eftermælet plettes dog af, at han var eftergivende over for Mao og aldrig problematiserede formandens politiske eksperimenter. Han var til sin død en loyal nummer to.

• Mao Zedong
• Deng Xiaoping
• Kinas historie