aldersbestemmelse

Hos pattedyr giver adfærd og udseende, fx grå hår, ofte et vist indtryk af dyrets alder. Et dyrs fremtoning kan som regel kun fortælle, om det er meget ungt eller meget gammelt. Til brug for videnskabelige undersøgelser tager man derfor en række andre kriterier i brug. Man kan fx undersøge øjelinser, kønsorganer, penisknogler, årringslignende dannelser i tandcementen og epifyselinjer. Hos drøvtyggere er tandskiftet og sliddet på tænderne et ofte anvendt kriterium; heste aldersbestemmes ud fra sliddet på fortænderne. Hos andre dyr, fx harer, kan man undersøge skindet, som er sejest hos ældre dyr. Revner huden, hvis man trækker en hares ører til hver side, er det et ungt dyr. Hos fugle kan man se på fjerdragten; men de fleste ungfugle får allerede i første leveår forældrenes udseende, hvorefter aldersbestemmelse kan være vanskelig. Dog ændres de voksne hanners fjerdragt med alderen hos visse arter.

er vigtig for beregninger af bestandsstørrelser, fangstkvoter, dødelighed og vækstforhold (se fiskeribiologi). Aldersbestemmelse af fisk foretages oftest ud fra skæl eller øresten (otolit), sjældnere ud fra knogler. I fiskenes indre øre findes et balanceorgan med en øresten, som vokser i takt med fisken, hvorved der dannes årringe i ørestenen. Mængden af kalk og organisk stof veksler med ændringer i fødeindtag, temperatur og daglængde. I løbet af et år dannes to ringe, som ved gennemlysning fremtræder henholdsvis mørk (anlagt om sommeren) og lys (anlagt om vinteren). Forskellen er mest udpræget i tempererede og kolde klimaer. I troperne, hvor de årlige temperatursvingninger er små, er kontrasten mellem de enkelte ringe lille, og aldersbestemmelse derfor vanskelig eller umulig.

I nogle tilfælde kan fiskenes skæl anvendes til aldersbestemmelse. Når skæl vokser, afsættes nye vækstlag på kanten, og der opstår en struktur af smalle og brede ringe, som kan tælles ligesom ørestens ringe. Laks, ørred og sild aldersbestemmes på denne måde.

Aldersbestemmelse på skaldyr (muslinger og krebsdyr) er vanskeligere. Muslinger kan i nogle tilfælde aldersbestemmes ved hjælp af årringe, som træder frem, når skallen slibes på tværs. Krebsdyr er meget vanskelige at aldersbestemme, da de skifter skal og derfor ikke bevarer strukturer, som kan give oplysninger om alderen. I stedet må man måle fx længden på et stort antal dyr i en bestand. Som regel vil disse målinger gruppere sig i længdeintervaller, hvor de mindste er et år gamle, de næstmindste 2 år osv. Metoden er ikke altid brugbar, men den er den eneste mulighed.

Herved forstås almindeligvis bestemmelse af levealderen. Der findes endnu ingen metoder til bestemmelse af den eksakte alder i år. Det, man kan bestemme, er den biologiske alder, som ikke behøver at være den samme som den kronologiske.

Til biologisk aldersbestemmelse findes mange metoder, som alle er baserede på vurdering af udviklings- og aldringsforandringer.

Mest nøjagtigt kan alderen bestemmes på unge under 25 år, idet tændernes frembrud og udviklingen af rod og krone er afhængige af individets alder. Det samme gælder til en vis grad sammenvoksningen af de zoner i de lange rørknogler, hvor væksten foregår, samt af forbeningen af håndrodsknoglerne.

Når tandudvikling og vækst er afsluttet, bliver usikkerheden betydeligt større. I disse aldersgrupper er man henvist til at vurdere aldringsforandringer i tændernes rødder og i knoglevævets finere struktur, tandsliddet og sammenvoksningen af mellemrummet mellem kranieknoglerne, som først afsluttes i 50-år-salderen.

Usikkerheden ved sådanne skøn over voksnes alder er dog stadig stor, op til 8-10 år. En del af disse undersøgelser kan ikke udføres på levende, men i så fald kan røntgenundersøgelser give værdifulde oplysninger. Aldersbestemmelser har ikke alene rent videnskabelig betydning, men kan spille en væsentlig rolle ved adoption af udenlandske børn.

I skovbruget foretages aldersbestemmelse for at bestemme træers tilvækst. På yngre nåletræer tælles årsskuddene, som afgrænses af grenkranse. På fældede træer tælles årringe på stammetværsnittet. Årringe kan også tælles på stående træer ved at udtage borepropper med et tilvækstbor.