Ballonklokke (Platycodon grandiflorus) dyrkes for sine store, klokkeformede blomster.

Ballonklokke er en flerårig urt i klokkefamilien. Den er den eneste art i slægten Platycodon. Ballonklokke er udbredt i Østasien, fra det sydøstlige Sibirien til Japan.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Platycodon grandiflorus

Det er en ca. 50 cm høj plante med blå klokkeformede, nærmest oppustede blomster; heraf plantens danske navn.

Den oprindelige art dyrkes sjældent, men derimod sorter med samme navn, der har blå, rosa og hvide blomster. De er lave, tørketålende stauder, der blomstrer i sensommeren, og som trives bedst i sol og på lidt mager jord.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig