Tredimensional illustration af Clostridioides difficiles morfologi.
Af /Centers for Disease Control and Prevention.

Clostridioides difficile-infektion er infektion i tyktarmen med bakterien Clostridioides difficile (tidligere benævnt Clostridium difficile). Som regel opstår infektionen i forbindelse med eller efter behandling med antibiotika, når normalfloraen i tarmen er blevet svækket. Tyktarmsbetændelsen (colitis), som skyldes toksiner, som bakterien producerer, ses oftest hos ældre personer på hospitaler. Symptomerne er diarre, feber, mavesmerter og eventuelt påvirket almentilstand. Pseudomembranøs colitis er en alvorlig variant af sygdommen. Infektionen behandles med en særlig type af antibiotika (vancomycin), og i tilbagefald med transplantation af afføring fra raske donorer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig