Egenbevægelse, i astronomi mål for en stjernes bevægelse på himlen i forhold til et fast referencesystem, hvori Solen er i hvile; angives i buesekunder pr. år. Set fra Jorden optræder desuden parallakse, som derfor må fratrækkes ved bestemmelse af egenbevægelsen ud fra observationer. Ved at måle en stjernes egenbevægelse og dens afstand til Solen kan man bestemme tangentialhastigheden, som er den del af stjernens rumhastighed, der er vinkelret på synslinjen til stjernen. Egenbevægelsen benævnes med det græske bogstav μ og angives normalt ved de to indbyrdes vinkelrette komponenter μα i retning af rektascensionen og μδ i retning af deklinationen. Egenbevægelse er normalt en meget lille størrelse, typisk nogle millibuesekunder pr. år. Den stjerne, som har den største kendte egenbevægelse, er Barnards Stjerne.
Det sker
Tordenvejr
Natten til lørdag er der varslet tordenvejr og risiko for skybrud over hele landet. Særligt Fyn og Jylland risikerer voldsomt vejr.
Erfalasorput
Det grønlandske flag Erfalasorput blev hejst første gang i 1985 på den første fejring af Grønlands nationaldag den 21. juni. I Danmark flager statslige myndigheder med Erfalasorput denne dag.
Krigen i Iran
TEMA | USA og Iran har nu underskrevet en aftale, der skal bringe krigen i Iran til en afslutning. Det er endnu uklart, om og hvordan aftalen vil slå igennem i Iran – og i Libanon, der fortsat er under angreb fra Israel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.