Frugtbarhedskult. Linga og yoni, de mandlige og kvindelige kønsorganer som tilbedelsesobjekter i et indisk tempel. Shivas linga i form af en opretstående støtte af sten eller ler, ofte omkranset af en yoni, er genstand for rituel dyrkelse i shivaitiske templer og helligdomme overalt i Indien.

.

Opmaling af en detalje fra et udsmykket klippeparti nær Listleby i Bohuslän. Mand med frugtbarhedssymbol pløjer med en ard, plov, forspændt med to hornede trækdyr.

.

Frugtbarhedskult, kompleks af forestillinger og de dertil knyttede handlinger (riter), der har som mål at sikre planters, dyrs og menneskers frugtbarhed. Riterne kan være tilbagevendende og tilknyttet bestemte årstider, eller de kan udføres, når der er behov for dem. Eksempler på frugtbarhedsriter er forøgelsesriter, som aboriginere i Australien udfører for at øge jagtdyrenes mangfoldighed, eller riter i landbrugssamfund, der skal sikre en god høst.

I forestillingerne indgår opfattelsen af menneskets tætte forbindelse med naturen. Kultmedlemmerne efterligner eksempelvis de dyr, hvis frugtbarhed de vil opnå, eller mener at kunne overføre deres frugtbarhed til naturen gennem opførelsen af seksuelle optrin. Nogle former for frugtbarhedskult er rettet mod at påvirke naturen direkte gennem riterne, mens kulten i andre former er knyttet til troen på ånder eller guder, der kontrollerer frugtbarheden. I samfund med hellige høvdinge eller konger anses frugtbarhed for at være forbundet med herskerens kraft. Frugtbarhedskult indgår ofte i mere omfattende religiøs dyrkelse. Den angår i videre forstand kontrol med livskraften i verden og ønsket om at sikre menneskers og naturens trivsel.

Frugtbarhedskult i nordisk religion

Der er masser af vidnesbyrd både i tekster og ærkæologi om, at den nordiske religion har været tæt knyttet sammen med frugtbarhed. I ritualer har man gennemspillet forløb, der har handlet om kornets, kvægets og menneskenes frugtbarhed. Især er gudegruppen vanerne forbundet med frugtbarhed: Frej ses med vældig fallos, og hans søster Freja har måske været forbundet med en vegetationsmyte og -kult, der også handler om årstidernes rytme.

De nordiske guder skildres som særdeles "menneskelige", i deres drifters vold, brunstige og lystne, med utallige sidespring. Beretningen om kong Frode og hans frodefreds overflod af guld, rigdom og lykke viser som et drømmebillede bondens slaraffenland. Der er næppe tvivl om, at der også i det gamle Norden har været kultformer med helligt bryllup (hieros gamos), fx i skildringen af Frej og Gerd, og sakral prostitution. Allerede den romerske historiker Tacitus betoner frugtbarhedsmotivet i sin skildring fra ca. 100 e.v.t. af nordboernes kult.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig